Nu kan du se hele Travis Scotts ‘Fortnite’-koncert

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Når Travis Scott holder koncerter i den virkelige verden, kan han finde på at få hele Orange Scene til at blive til én stor moshpit eller bygge en mindre forlystelsespark som kulisse, som han gjorde til sit ‘Astroworld’-show i Houston.

Så selvfølgelig manglede der ikke spektakulære elementer i hans netop afholdte ‘Astronomical’-event inde i spillet ‘Fortnite’.

Hele 12 millioner dukkede op til den virtuelle koncert, men hvis du ikke lige havde tid til at deltage (eller måske ikke er den store ‘Fortnite’-fan), kan du heldigvis se det hele nu. Travis Scott har nemlig smidt det ni minutter lange event op på Youtube – inklusive ‘livepremieren’ på den nye single ‘The Scotts’ med Kid Cudi.

Der var fuld smadder på effekterne, og rapperen selv var blæst op til gigantisk størrelse. På et tidspunkt blev hele spillet sænket ned i vand. Og det siger sig selv, at der hele vejen igennem var visuals og mere laser end i en ‘Star Wars’-film.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af