Post Malone gav den hele armen, da han i går aftes spillede en Nirvana-hyldestkoncert via et YouTube-livestream.
Sammen med et band, der blandt andet talte punk-superstjernen Travis Barker på trommer, spillede Post Malone sig igennem 15 Nirvana-klassikere iført en blomsterkjole som et nik til forbilledet Kurt Cobain.
Bandet spillede live fra Post Malones stue i Salt Lake City med masser af cigaretter og øl ved hånden. Setlisten talte blandt andet ‘Lounge Act’, ‘Frances Farmer Will Have Her Revenge on Seattle’, ‘On A Plain’ og ‘Heart-Shaped Box’.
I løbet af den 80 minutter lange koncert formåede Post Malone at indsamle over 15 millioner kroner til FN’s covid-19-fond. Og både Nirvana-bassist Krist Novoselic og Courtney Love (Kurt Cobains enke) støttede op om Post Malones projekt på henholdsvis Twitter og via livestreamen.
Se hele koncerten herunder.