Bisses forrygende corona-album ‘Cobid-20’ er tankevækkende, humoristisk og gribende
Det kunne næsten ikke være andre.
Med en udgivelsesfrekvens, de færreste kan matche her til lands, lå det til højrebenet, at det første danske album om coronakrisen er signeret Bisse.
Med ‘Blod’-trilogien og barndomsopusset ‘19.06.87’ har Thorbjørn Radisch Bredkjær vist, at han opererer fortrinligt inden for konceptuelle rammer. Og en af pandemiens omsiggribende konsekvenser har altså været at få Bisse til at gøre det, han er rigtig god til: At være produktiv med en hæsblæsende fart. Albummets 11 numre er skrevet, indspillet og mixet, mens Danmark henlå i lockdown.
Den store kvalitet ved Bisses diskografi har i min optik altid været hans rigt facetterede eklekticisme. Positionerer man ‘Cobid-20’ i relation til hans øvrige udgivelser, hælder albummet mest til de eksperimenterende excesser fra solokarrierens start. Med sin dirrende desperation og klaustrofobiske produktion væves der på ‘Hud-sult’ og ‘In-tensiv’ således tråde tilbage til et nummer som ‘Shotgun for dig’.
Den fortættede lydkulisse – som ligeledes er spicet op med Sundhedsstyrelsens retningslinjer og brudstykker fra Mette Frederiksens pressemøder – understreger den tilstand af forvirring, usikkerhed og utryghed, mange af os har befundet os i. Særligt troner førnævnte ‘Hud-sult’ og ‘Is-tid’ som monumentale minder fra dette sære forår.
Som klædelig kontrast til de frenetiske udladninger spreder ‘Stille sommer’ sine lange nærende stråler henover en eftertænksom og dybsindig klangbund. Et vanvittigt flot nummer, der vil stå blandt Bisses fornemmeste bidrag til den danske sangskat – langt hinsides den aktuelle kontekst.
Tekstligt er Bisse også i suveræn topform, og for eksempel ‘Kitz-loch’ er et spiddende satirisk portræt af en heftig afterski-fest i Østrig, hvor coronasmitten som bekendt for alvor gjorde sit indtog i Europa. Det musikalske akkompagnement er desuden en ret forrygende pastiche på den gumpetunge techno, der kendetegner nattelivet i Alperne.
Hvor enkelt og stærkt man lyrisk kan destillere, at verden er forandret, kommer herimod til udtryk i ovennævnte ‘Is-tid’: »Det er en kold tid, vi lever i / solen skinner, men det er ikke den samme sol som før i tiden / gid den sol vil gå ned / jeg kunne godt bruge et kram lige nu«, lyder det.
‘Anti-stof’ er ligeledes en lyrisk stjernestund, der retter fokus på det positive aspekt ved samfundets midlertidige standby, mens den sociale distance med fysiske afsavn bliver taget under humoristisk behandling på ‘Im-mumificering’, hvor Bisse keder sig så meget, at han snaver med en kop kakao og fordriver tiden med Netflix’ store hitserie i coronakrisen, ‘Tiger King’.
‘Cobid-20’ er et humoristisk, tankevækkende og gribende tidsdokument, der vil stå ligeså stærkt, når der en skønne dag er udviklet en vaccine mod Covid-19.
Kort sagt:
Bisse har brugt coronakrisen kreativt på endnu et album spækket med lige dele sprælske ideer og dybsindighed. Musikalsk anvender han velkendte kneb, som løftes betragteligt af et lyrisk overskud, der vil funkle hinsides pandemier og globale kriser.