1. A.G. Cook ‘7G’
Den musikalske altmuligmand har været toneangivende i det alternative popmiljø i mange år som grundlægger og chef for PC Music – og så er han desuden kendt for at være hofproducer på Charlie XCX’s seneste mange udgivelser. Nu har A.G. Cook inviteret os ind i sit personlige univers på det officielle debutalbum ’7G’, der består af hele 49 numre og indeholder en masse original musik samt covers af kunstnere som Taylor Swift, Blur, Sia og selvfølgelig Charli XCX.
Hør albummet via Spotify HER.
2. Burna Boy ‘Twice As Tall’
Det Grammy-nominerede album ’African Giant’ tog i løbet af sidste år verden med storm. Nu er nigerianske Burna Boy aktuel med ’Twice As Tall’, som vi fik en forsmag på med singlen ’Wonderful’. Gæstelisten byder på opsigtsvækkende navne i form af Chris Martin, Stormzy og Naughty by Nature.
Hør albummet via Spotify HER.
3. Whitney ‘Candid’
Whitney har løbende udgivet friske coverversioner over de seneste måneder, blandt andet af John Denvers klassiske ’Take Me Home, Country Roads’, hvor Waxahatchee var med som gæst. Nu er det fulde album ude, hvor andre covernumre udforsker forskellige genrer som gospel og r’n’b, der ligger uden for bandets komfortzone.
Hør albummet via Spotify HER.
4. Dave East ‘Karma 3’
Harlem-rapperen David Brewster Jr. har det seneste årti implementeret sig på den internationale hiphopscene. Først med en række mixtapes, hvor det anmelderroste ’Black Rose’ fra 2014 i høj grad satte ham på landkortet. Nu er han klar med det officielle Def Jam-studiealbum ’Karma 3’, der tematisk ligger i forlængelse af de to tidligere mixtapes ’Karma’ og ’Karma 2’.
Hør albummet via Spotify HER.