Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – dansable, bombastiske, spooky og meget mere

Ugen har budt på masser af ny musik – stort og småt. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – dansable, bombastiske, spooky og meget mere
Erika de Casier.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Julien Baker ‘Faith Healer’

Godt nyt til alle singer/songwriter-entusiaster: Julien Baker udgiver sit tredje soloalbum, ‘Little Oblivions’, 26. februar. Førstesinglen ‘Faith Healer’ er et af hendes mere bombastiske numre, og det klinger lidt af det, hendes Boygenius-kollega Phoebe Bridgers lavede på sit fremragende album fra tidligere i år.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Erika de Casier ‘No Butterflies, No Nothing’

Den danske r’n’b-sanger Erika de Casier har skrevet kontrakt med det anerkendte britiske pladeselskab 4AD, og hendes første single derpå lover godt for hendes internationale eventyr. ‘No Butterflies, No Nothing’ blander idylliske harpefigurer med en fyldig, faretruende basgang og bragende trommer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Liss ‘Leave Me on the Floor’

Liss viser sig fra deres mere dansable side på ‘Leave Me on the Floor’. Der er både lidt disco og lidt tidlig house over den groovy lyd, og Søren Holms vokal er fortræffelig i sådan en sammenhæng.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Ela Minus ‘Dominique’

Ela Minus har konsekvent imponeret os med de beskidte elektroniske toner, hun har udgivet op til debutalbummet ‘Acts of Rebellion’. Albummet er ude nu, men kort inden udgav hun det housede, melodiøse track ‘Dominique’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Shygirl ‘Slime’

Sophie, Kai Whiston og Sega Bodega sammen – hvis det ikke er et eklektisk producer-teamup, der giver dig lyst til at kaste dig over den nyeste sang fra den britiske eksperimentalrapper Shygirl, så kan vi lokke med et vildt lydunivers, der vender traprappens normer fuldkommen på hovedet. Nummeret vil være at finde på Shygirl-ep’en ‘Alias EP’, der udkommer 20. november.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Smerz ‘I Don’t Talk About That Much’

Den norske klubduo Smerz er på vej med et projekt betitlet ‘Believer’, og det hektiske nummer ‘I Don’t Talk About That Much’ ender sandsynligvis derpå. Det er blevet udgivet i en flot dansevideo sammen med duoens andet nye track, ‘Hva hvis’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Gorillaz feat. Beck ‘The Valley of the Pagans’

Gorillaz er tilbage med deres bedste album i et årti – og ikke nok med det, deres gæst på dette stærke nummer, Beck, lyder også bedre end han har gjort længe.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Dopha ‘Anti Breakup Song’

Kender du den der følelse af, at du burde slå op – men du kan simpelthen ikke få dig selv til det? Den tankestrøm, der kommer ud af dette, bliver smukt portrætteret af Dopha på denne umådeligt catchy popsang.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Hjalte Ross ‘Thinking About You’

Hjalte Ross er kendt for sine underspillede, Nick Drake- og Tim Buckley-kanaliserende folkkvad, men han kommer lidt mere op i gear på ‘Thinking About You’. Nummeret har puls, men det bærer stadig den ynde og sårbarhed, Ross er mester i at formidle.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Ashnikko ‘Halloweenie III: Seven Days’

Det er ved at være Halloween, og det betyder naturligvis spooky musik. Popsanger og rapper Ashnikko har siden 2018 udgivet årlige ‘Halloweenie’-sange, hvor hun på humoristisk vis synger om de makabre ting, hun oplever i denne uhyggelige tid – og den nyeste af slagsen er nok den mest vellydende hidtil.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af