Musikalsk har det været et rigtig godt år for Mads Damsgaard Kristiansen aka Goss. Han smeltede country-melankoli og storbypop sammen på det fremragende debutalbum ‘Group Therapy’ og udviste efterfølgende uforligneligt scenetække til en koncert i Amager Bio.
I forlængelse af sidstnævnte har Goss nu annonceret en forårsturné, som tager ham rundt i Danmark i løbet af marts og april
Turneen strækker sig over syv datoer i syv forskellige byer, men allerede i januar spiller Goss live til prisshowet Steppeulven.
Goss – turné:
30/1 – Steppeulven
19/3 – Atlas, Aarhus
20/3 – Sølballegaard, Mols
25/3 – Bremen Teater, København
26/3 – Kulisselageret, Horsens
27/3 – Harders, Svendborg
1/4 – Gimle, Roskilde
2/4 – Konfus, Esbjerg