Miklo er en af de mest interessante nye artister på den danske hiphopscene. Den maskerede rapper har nemlig en original lyd, der kombinerer den helt hårde drill-stil, som man især kender fra den unge London-scene, med punchlinetunge tekster, der tit er propfyldt med metaforer og sammenligninger.
Sidste år anmeldte vi hans debut-ep ‘Artist’ til hele fem stjerner, og i denne uge har vi peget på Miklo som en af de artister, man især skal holde øje med i 2021. For den unge danske rapper er exceptionelt aktiv. På trods af, at det ikke er længe siden, debut-ep’en kom, har han brugt juleferien på at udgive den lidt mere poppede single ‘Miklo’ samt freestyle-videoen ‘Yes’.
Selvom Miklo således stadig er meget ny på hiphopscenen, har den unge artist allerede skabt sig et navn som Danmarks nok mest fremtrædende drill-rapper. Vi har spurgt ham, hvilke internationale rappere indenfor den genre, han selv har lyttet mest til.
1. BT & Rendo
»Jeg starter der, hvor jeg selv startede. Hvilket er way back – i 2013 og 2014, hvor jeg lyttede meget til gruppen 410. Mange har sikkert hørt om Skengdo og AM fra 410, men dem, jeg snakker om, er BT og Rendo. De var duoen før Skengdo og AM, og det var dem, der introducerede mig til drill«.
»Dengang, i 2013, hørte jeg sange som ’No Hook’ og ’Came In Da Room’ – det var før, musikken overhovedet blev kaldt UK drill. Der er noget særligt ved begge to. BT har sådan et handicappet flow, hvor man ikke ved, om det lyder godt, eller ikke. Men for mange, der følger drill-stilen – som jeg gør – lyder det hjernedødt. Rendo rapper også fucking voldsomt, og har nogle brutale adlibs: Boom, bow!«
2. Millionz
»Jeg kan godt lide, når folk kommer med noget helt nyt, der aldrig er set før. Millionz laver sådan en helt high pitched-stemme, og så kører han bare derudaf. Han lyder helt flydende, som om han ikke prøver. Som om, han sætter sig foran mikrofonen og bare snakker«.
»Derudover har han også lavet de sindssygeste videoer. Han har for eksempel skudt ’Lagga’ i slummen i Nairobi. Han er taget derhen, og har optaget den med 50 folk, der står med dracos (en form for gevær, red.) og macheter. Og han har diamanter på sine tænder, imens han laver det her! Det er mig en gåde, hvordan han er kommet derfra uden at blive hakket i småstykker for, at de kunne sælge de der diamanter«.
3. Dbo
»Ham her er der nok meget få, der kender, for han er lige begyndt at lave musik. Og han er slet ikke fra England, han er fra Irland«.
»Første gang, jeg hørte hans stemme, var på en sang med to andre. De laver en intro, hvor de lyder helt normale. Så kommer Dbo på med en stemme, der lyder som om, den er pitchet helt ned. Jeg troede, det var en effekt, der skulle få ham til at lyde som en dæmon eller et eller andet! Men så kiggede jeg på ham, og manden er tre meter høj! Han får alle sine venner til at ligne dværge«.
»Ham skal man tjekke ud, for i drill er det sådan, at hvis du er velsignet med sådan en stemme, kan du nå langt. Det har man set med alle fra Abra Cadabra til Dutchavelli. Og hvis du læser kommentarfeltet under Dbo-videoer, skriver folk: »Jeg har fundet Dutchavellis far!«
4. Frosty
»Han er lidt ligesom Millionz, for han har et flow, der bare er flydende. Han er skidehamrende ligeglad – han er bare kommet ind i et studie, hvor han har snakket lidt, og så lyder det bare perfekt. Det, der var så imponerende ved Frosty, var, at han havde været inde at sidde, og så lagde han en sang ud på en Youtube-kanal med nul abonnenter, og så bangede han 3,5 millioner visninger. Kodak Black endte med at lave en Instagram Live, hvor han sad og dansede til sangen«.
5. FBG Duck
»Hvis vi skal sætte en sidste på, så lad os tage noget Chicago-drill som FBG Duck. Han var et fucking geni. Og hvorfor var han det? Fordi han var så flersidig. Han kunne lave en sang som ’Dead Bitches’ den ene dag, hvor han disser alle sine døde fjender, og hvor han råber og skriger i sangen. Men så kommer der pludselig en sang som ’Wait On Em’, hvor han bruger autotune og melodiske beats«.
»Jeg har fulgt ham siden 2011 eller sådan noget, så hans død ramte mig hårdt. Ikke fordi jeg sad og græd, for i sidste ende er FBG ikke en ven, eller en jeg kender. Men det var alligevel en artist, jeg havde fulgt i snart 10 år«.