Miklos debut-ep ’Artist’ er den introduktion til dansk drill, vi har ventet på
Hiphoppen er ved at være over 40 år gammel, men genren er langt fra at være ude i en midtlivskrise. For musikken og kulturen kan stadig chokere og fascinere i 2020, selv om det er over 30 år siden, N.W.A lavede ’Fuck Tha Police’.
De seneste år er det således især drill-genren, der fængsler mestendels unge lyttere, mens medier, politikere og myndigheder løfter bekymrede øjenbryn. Bestyrtelsen skyldes, at drill er gangstarap på steroider: Det er den klart mest voldsomme og aggressive hiphopform lige nu. Brutal og hård, men samtidig uimodståeligt stærk.
Genren startede i Chicago i starten af 10’erne og fik sin første store stjerne i Chief Keef. Siden har scenen spredt sig til især London og New York, hvor den har fostret kunstnere som henholdsvis Headie One og Pop Smoke. Og nu er den kommet til Danmark.
I Aarhus er der en scene omkring folk som Shooter Gang og Ham Fra Syd, men nu følger København-området trop med stortalentet Miklo, der (ligesom Shooter Gang) optræder maskeret, og som netop har udgivet sin debut-ep ’Artist’ på Muf10 Records.
Miklo har skabt sit navn ved freestyles på Youtube og Instagram, hvor han demonstrerer et flow, der ligger i forlængelse af UK-artister som netop Headie One, samt en punchline-brug, der er langt mere avanceret end den gennemsnitlige drill-rappers.
Der er næsten noget Artigeardit-agtigt over hans evne til at fyre dobbeltbetydninger og metaforer af med et arrogant og henkastet flow. Og samtidig er der en klar aggression over leveringen: Miklo klasker hver linje ned på beatet, som gav han det en dumflad.
De evner til at angribe ethvert beat, som om det havde gjort ham fortræd, skinner igennem fra første nummer på ’Artist’. For introsangen ’Lazy Bop’ er allerede en magtdemonstration. Bassen bobler på klassisk UK drill-manér, mens den danske rapper går i gang med at bokse beatet ned.
»Svinger revolveren ligesom om det er Texas / jeg gør hvad jeg vil, de gør hvad de får at vide ligesom Alexa«, lyder det i første vers. I andet vers viser han desuden sin overlegne sans for timing ved bare at slutte af med at ad-libbe geværskud. Som om han godt bare kan tillade sig at droppe normal sprogbrug, fordi har jo allerede har bevist sine evner.
Den følgende sang (’Date Night’) fortsætter den hårdtslående stime: »Mand spiller farlig, men ingen har set ham, jeg kalder ham Loch Ness-monsteret«, lyder en af de bedste linjer.
Det er klassisk mixtape-rap det her: Mange af linjerne giver lytteren lyst til at spole tilbage for at tjekke, at han virkelig lige sagde det dér. Den unge rappers lyriske evne, kombineret med drill-musikkens voldsomme flows og ad-libs, er en unik og ekstremt stærk kombi.
Miklos mange freestyles havde til gengæld allerede vist os, at den unge rapper besad evnen til dén slags lyriske frontalangreb. Det nye, han viser på ’Artist’, er en stærk evne for melodier og hooks.
’Majnun’ er eksempelvis en tordnende UK-drill sang med både råberap, Jamaika-agtige melodier og den her geniale linje fra feature-artisten Luqa Dhere: »Nu vil jeg fylde min pung som en kænguru«. ’M’ derimod er en decideret kærlighedssang, hvor rapperen dyrker et sang-flow over et helt ømt beat. Uventet – og uventet vellykket!
Samtidig har ep’en en række stærke features, der mestendels kommer fra hidtil ukendte artister som Zoro og ovennævnte Luqa Dhere. Især posse cuttet ’Ensani’ er en vanvittig kreation.
Nummeret er nemlig en form for ekstremt potent samling af drill-kræfter, der blandt andet også inkluderer Aarhus-rapperen Ham Fra Syd. Men visse passager af sangen leveres slet ikke på dansk, og dele lyder som om, de er mikset helt anderledes. Det er kaotisk og dynamisk – energien i den her musik er umulig at underkende.
Og sådan er det faktisk på hele den her ep, der kun består af stærke sange fra start til slut. Det er en 16 minutter kort ep, der er voldsom og kontant. Men som samtidig er virkelig fængslende.
Det gør ’Artist’ til dén introduktion til dansk drill, vi har ventet på. For mens der har været enkeltstående sange, der meldte genrens ankomst, er det her den første større udgivelse, der præsenterer os for nutidens mest skræmmende og samtidig fascinerende lyd.
Kort sagt:
Den maskerede danske rapper Miklo giver en kort, men potent introduktion til den kontroversielle drill-genre, der er ved at vinde indpas på den danske hiphopscene.