Saweetie og Doja Cat giver fingeren til toxic masculinity og fejrer venskabet i ‘Best Friend’-video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sidste år gik Cardi B og Megan Thee Stallion sammen om storhittet ‘WAP’, der indvarslede at tiden, hvor der kun kunne være én kvindelig rapstjerne på scenen, er forbi. Og nu har Saweetie og Doja Cat startet 2021 med en sang og en video, der yderligere understreger den pointe.

Deres nye nummer ‘Best Friend’, der er en single fra Saweeties kommende album ‘Pretty Bitch Music’, er nemlig en hyldest til det kvindelige venskab. »That my best friend, she a real bad bitch / got her own money, she don’t need no nig’«, rapper Saweetie eksempelvis på omkvædet.

Sangen udkommer desuden med en video, der – passende nok – ligner en exceptionelt sprængfarlig aften i byen med sin bedste ven. De to rappere starter med drinks ved poolen, hvor de afviser en mand, der prøver at smigre sig ind på dem ved at referere til hans »toxic masculinity«.

Men så ender de hurtigt med at køre ræs gennem gaderne og tage på stripklub. Til sidst hopper de nøgne ud i havet fra en klippe, som en slags besegling af deres BFF-status.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af