Se Olivia Rodrigos tv-debut med mega-giga-kæmpehittet ‘Driver’s License’

Se Olivia Rodrigos tv-debut med mega-giga-kæmpehittet ‘Driver’s License’
Olivia Rodrigo. (Foto: PR)

Med ‘Driver’s License’ har 17-årige Olivia Rodrigo skabt så stort et hit, at det næsten kan være svært at forestille sig, hvordan det i ren og skær gennemslagskraft skal blive overgået i resten af 2021.

Sangen har slået masser af rekorder, og her en lille måned efter sin udgivelse ligger ‘Driver’s License’ stadig nummer et på Spotify med over syv millioner afspilninger globalt om dagen.

Nu kan Rodrigo putte endnu en fjer i hatten, da hun netop har haft sin tv-debut med singlen. Det skete i Jimmy Fallons talkshow, hvor Rodrigo fremførte sangen bag et klaver akkompagneret af diverse strygere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der bliver ikke taget vildt mange show-agtige virkemidler i brug under optrædenen; lyset skifter på et tidspunkt fra blåt til rødt, men det er vist det eneste.

I stedet kan man læne sig tilbage og fokusere på den fænomenale sangskrivning og Olivia Rodrigos fremragende levering.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af