1. Slowthai ‘Tyron’
Slowthais samfundskritiske og frembrusende ‘Nothing Great About Britain’ cementerede ham som en af de mest spændende rappere i ikke bare hjemlandet, men globalt. Nu er tiden endelig kommer til album nummer to, hvor navne som ASAP Rocky, Skepta og James Blake kigger forbi.
Hør albummet via Spotify HER.
2. Marwan ‘Rød’
Marwan har på det seneste markeret sig som mentor for en lang række nye talenter på den aarhusianske rapscene, men nu er veteranen tilbage med et soloalbum – hans første siden 2017’s ‘Blå’. Gæstelisten er tætpakket og tæller blandt andre Kidd, Suspekt, Shooter Gang, L.O.C. og Goldie 6is.
Hør albummet via Spotify HER.
3. ‘Diverse kunstnere ‘Judas & the Black Messiah: The Inspired Album’
Filmen ‘Judas & the Black Messiah’ har inspireret til det her nye compilation-album, der er fuldstændig spækket med superstjerner fra hiphop- og r’n’b-verdenen – fra Jay-Z og Rakim til ASAP Rocky og H.E.R.
4. Jpegmafia ‘EP2!’
En af de seneste års mest singulære rappere holder gryden i kog med en ny ep bestående af syv sange. Udgivelsen følger op på forgængeren ‘EP!’ fra 2020.
Hør albummet via Spotify HER.
5. Claud ‘Super Monster’
Claud er som den første kunstner blevet signet på Phoebe Bridgers’ pladeselskab Saddest Factory. Efter er par singler med melankolsk indiepop er tiden nu kommet til et debutalbum.
Hør albummet via Spotify HER.
Vil du være helt opdateret, skal du også høre disse album:
Django Django ‘Glowing In the Dark’
Guldimund ‘Dem, vi plejede at være’
Sia ‘Music’