Gud får en lapdance i ‘SNL’s ‘Montero’-sketch – den virkelige Lil Nas X reagerer

Gud får en lapdance i ‘SNL’s ‘Montero’-sketch – den virkelige Lil Nas X reagerer
Chris Redd som Lil Nas X i 'Saturday Night Live'. (Foto: PR)

Lil Nas X’s vilde musikvideo til singlen ‘Montero (Call Me By Your Name’ har skabt røre i den kristne del af USA’s befolkning. I videoen giver han nemlig ingen ringere end Satan en lapdance, inden rapperen selv overtager tronen i underverdenen.

Sagen blev selvfølgelig også taget op i weekendens udgave af ‘Saturday Night Live’, hvor en fiktiv udgave af Lil Nas X (Chris Redd) i starten af sketchshowet møder en ditto fiktiv udgave af Britney Spears (Chloe Fineman), der blandt andet spørger ind til de sataniske Nike-sneakers.

»Folk er bange for mig, fordi jeg er anderledes, men i virkeligheden er jeg jo bare den typiske homoseksuelle, sorte countryrap-sneaker-entrepreneur«, siger Lil Nas X-parodien i videoen.

Britney foreslår, at han måske kan give Gud en lapdance for ligesom at afbalancere tingene og gøre de kristne kritikere glade igen. Det gør rapperen så, hvorefter Britney ønsker publikum en god påske.

Virkelighedens Lil Nas X har været yderst aktiv i debatten omkring ‘Montero’-videoen, hvor han er kommet med sarkastiske modsvar til forargede kritikere. I et tweet reagerer han også på ‘Saturday Night Live’ sketchen ved ganske enkelt at proklamere: »’SNL’ kommer i helvede«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af