»M til det U til det M til det S til det store fede udråbstegn«.
Dén sætning indleder Tessas nye single ‘Mums’, men det er ikke rapperen selv, der står for introen.
Tessa har nemlig fået selveste Anders Matthesen til at gæste singlen, og komikeren og skuespilleren står altså for åbningsremsen, der skyder rapperens diskoteksdunkende hyldest til hankønnet i gang.
På Spotify er Matthesen ikke krediteret nogen steder, men vi har fået bekræftet af Tessas pladeselskab Universal, at det altså er ham, der låner sin stemme ud til ‘Mums’.