Man kniber en tåre, når man kender historien bag Bathshebas emotionelt potente popsange
Da Bathsheba debuterede i starten af 2020, var det med selveste Magnus Albert fra Benal som producer. Jeg indrømmer gerne, at det var det blikfang, der fik mig til at høre sangen ‘Blind’. Men Bathsheba viste hurtigt, at hun bare lavede fremragende popsange, uanset hvilken producer hun havde i ryggen.
Så jeg blev ved med at se frem mod en større udgivelse, hver gang hun udgav en single. Og nu er hendes første samlede værk så landet: En ep ved navn ‘As of Right Now’ på i alt 14 minutter fordelt over fem tracks.
Men nu hvor jeg endelig har den, er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde skulle have ønsket mig en ep.
Dermed ikke sagt, at musikken på ‘As of Right Now’ ikke er god – den er faktisk rigtig god, totalt i højde med de imponerende standarder, Bathsheba for længst har etableret på en række singler. Hun demonstrerer, at hun behersker at skrive både begærlige sexsange, skarp samfundskritik og inderligt selvbiografisk materiale.
Men på tværs af Bathshebas nu i alt ni udgivne solosange har jeg svært ved at se, hvorfor netop disse fem sange inviterede på en større samlet udgivelse. For de havde nok alle sammen stået stærkere som singler.
I en pressemeddelelse giver Bathsheba selv et bud på, hvordan sangene fungerer sammen: »Ep’en er indrammet af to sange (’Fighting for Your Love’ og ’Flower Song’), som omhandler det svigt, jeg oplevede i min barndom. De tre midterste sange (’Run’, ’LALA’, og ’Bodywalk’) handler om, hvordan smerten fra min barndom har formet måden, jeg tænker på i dag, og den person jeg er«.
Og det er ikke helt en læsning, der trænger igennem. Forstå mig ret: ‘Bodywalk’ er en rigtig god sexsang, der (også) handler om ønsket efter at opnå en større emotionel tilknytning under et hookup. Den rider en rigtig stærk balance mellem det liderlige og det sårbare.
Men der er intet ved selve tracket, der indikerer, at denne sårbarhed har noget at gøre med Bathshebas forhold til sine forældre. Det føles faktisk decideret malplaceret at gå fra en så lummer sang og over i den rørende ‘Flower Song’, der handler om hendes komplicerede forhold til sin mor.
Det samme gælder ‘Lala’; en sang, der i starten ikke just fængslede mig, fordi hooket er så aparte. Men med tiden følte jeg faktisk, at der var noget dejligt ubekvemt over, hvordan det lyder som om, nummeret totalt falder fra hinanden, når omkvædet begynder. Alt dette sker, uden at popfornemmelsen tilsidesættes. Det er catchy og foruroligende på én gang. Men igen: Man skal godt nok lege fortolker-Holger, før man opdager tilknytningen til første og sidste track.
Bathsheba er dog heldigvis rigtig dygtig til at skildre forholdet til sine forældre, når det er det, der er i fokus.
‘Fighting for Your Love’ handler om Bathshebas fars fravær i hendes liv. Hun kommunikerer den smerte, han har forvoldt, men mere imponerende får hun kommunikeret den styrke, der skal til for at komme ordentligt ud på den anden side af svigtet – en styrke, der aldrig bliver direkte italesat, men som man kan mærke. Både i musikken og i hendes stemme, der problemfrit veksler mellem denne selvsikkerhed og den smerte, nummeret også handler om.
Og ‘Flower Song’ er – modsat numrene i midten – et nummer, der står endnu stærkere, når man kender historien bag. Ved første gennemlytning var det en flot sang, men da jeg hørte den med viden om hendes forhold til sin mor, begyndte jeg at knibe en tåre. Følelserne er så gennemtrængende og nøgne.
Så selv om jeg lige her ikke helt er overbevist om Bathsheba som en album/ep-kunstner, skal der ikke herske nogen tvivl: Hun er sindssygt dygtig til at lave sange.
Kort sagt:
Bathshebas debut-ep demonstrerer, at hun behersker at skrive både begærlige sexsange, skarp samfundskritik og inderligt selvbiografisk materiale.