Mø spiller koncert i København allerede næste måned – og hun lover et helt specielt show

Mø spiller koncert i København allerede næste måned – og hun lover et helt specielt show
Mø. (Foto: Fryd Frydendahl/PR)

Før corona var vi vant til, at koncerter blev annonceret lang tid i forvejen. Sådan er det til dels stadig: The Kid Laroi har for eksempel netop meldt sin ankomst til Danmark en gang i foråret 2022.

Men andre artister vælger tilsyneladende en mere spontan koncertannoncering. har således netop afsløret, at hun spiller i København allerede 22. oktober. Altså om lidt over en måned.

Det kommer til at foregå i Den Grå Hal på Christiania, og sangeren fortæller via en pressetekst, at hun transformerer spillestedet om til ‘The Motordrome’ – et specialdesignet set med et helt særligt show. Mø lover også, at hun kommer til at spille ny musik fra sit kommende album, og så udtaler hun følgende:

»Det har været to mærkelige år, hvor jeg i den periode har skrevet et album. Jeg føler altid, at ny musik bliver virkeligt for mig første gang, jeg fremfører det for et publikum. Af den grund ville jeg døbe mine sangbabyer i en fysisk verden skabt af de temaer, jeg har udforsket på dette album, og byde publikum velkommen ind i den verden … ind i ‘The Motordrome’«.

Billetsalget starter 17. september kl. 10.00 via Ticketmaster.


22. oktober

Den Grå Hal
Billetpris: 410 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af