Mor på Copenhell: Jeg har været til mange Mø-koncerter i mit liv. Men jeg har aldrig set hende have det så sjovt
KONCERT. På mange måder giver det perfekt mening, at Mø netop nu har valgt at genoplive sit gamle punkband, for hvis noget har defineret hendes karriere de seneste par år, har det været en tilbagevenden til rødderne.
Det gælder ikke mindst albummet ‘Plæygirl’, hvor hun – efter i årevis at have været popstjerne i ordets bogstaveligste forstand – endnu en gang omfavnede det beskidte take på genren, der i sin tid gjorde hende til så friskt et pust.
»Mø er genfødt som popglad punker«, skrev Soundvenues anmelder dengang, men torsdag aften på Copenhell var hun altså bare punker.
Copenhell markerede Mors første koncert i 10 år, og duoen virkede til at have glædet sig endnu mere end fansene. Klædt i hættekapper kom Mø og Josefine Struckmann aka Nurse listende ind på scenen, blot for at flå dem af med det samme og eksplodere ud i ‘Vanvidstimer’, en af deres tidligste singler.
Derfra fulgte 45 minutters rendyrket kaos, man bare måtte overgive sig til, og efter bare 10 af dem var jeg da også fanget i en moshpit.
I forbindelse med annonceringen af reunion-koncerten udgav duoen ep’en ‘Sort nat’ bestående af fire sange, der alle er skrevet inden opløsningen i 2012, men som nu er blevet gravet frem igen og færdiggjort i et rigtigt studie.
Og hvis denne mere polerede udgave af Mor beviser én ting, er det, at der bag de skramlede DIY-produktioner og tekster om at skide i bukserne og ryge fede gemmer sig nogle ret gode sange, der er lige så provokerende, som de er catchy. Pophåndværket fornægter sig ikke.
På Copenhell fik selv de gamle sange imidlertid nyt liv, for udover at være duoens første koncert i et årti var det også deres første nogensinde med band.
Med sig med på scenen havde de både en guitarist, en trommeslager og en altmuligmand på diverse synthesizere, så Mø og Nurse havde hænderne fri til at synge call-and-response med armene om hinanden og simulere slagsmål, når de altså ikke havde travlt med at bunde øl direkte fra dåsen.
»Jeg vil bare gerne tæve alle, jeg diskriminerer ikke nogen«, proklamerede Nurse på et tidspunkt. Riot grrrl-energien var ukuelig.
Synthspilleren var klædt som en pave, og under ‘Meteorregn’ – et højdepunkt fra den nye ep – indledte han en nadver, hvor Mø og Nurse lod sig velsigne, mens de drak vin af en alterkalk.
Den slags indslag var grineren, men ligesom hættekapperne havde jeg egentlig helst været dem foruden, for koncerten fungerede klart bedst, når de to veninder bare væltede rundt på scenen, som befandt de sig stadig i det hedengangne Ungdomshus eller måske endda teenageværelset i Odense.
Det gjorde de heldigvis det meste af tiden, og sejren var dermed allerede hjemme, da de sidste toner af signatursangen ‘Fisse i dit fjæs’ ringede ud, og duoen alligevel ikke kunne dy sig for en omgang mere.
»Hvad så, er I klar på noget mere fisse?!« udbrød Nurse, inden hun og Mø side om side crowdsurfede skrålende gennem publikum i et øjeblik, der fik sidstnævntes ellers ret så punkede koncert på sidste års Roskilde Festival til at ligne noget, Zara Larsson havde fundet på.
Jeg har været til mange Mø-koncerter i mit liv, men jeg tror aldrig, jeg har set hende have det så sjovt som lige dér.
Kort sagt:
Mors reunion-koncert på Copenhell var 45 minutters rendyrket kaos, man bare måtte overgive sig til. Lad der ikke gå 10 år, før de gør det igen.