Nu er hele ‘Fuck L.O.C.’-albummet ude – inklusive Kidd-feature

Nu er hele ‘Fuck L.O.C.’-albummet ude – inklusive Kidd-feature
L.O.C. i Københavns Lufthavn. (Foto: Nikolaj Bransholm/Soundvenue)

L.O.C. har i år udgivet musik på en ret ukonventionel måde. I stedet for at udgive sit nye album, ‘Fuck L.O.C.’, som én samlet udgivelse, har den aarhusianske rapper smidt sangene på gaden drypvis.

Tidligere i år har han således blandt andet udgivet sange med både unge Aarhus-rappere som Shooter Gang og gamle følgesvende som Marwan. Da vi interviewede L.O.C. tidligere i år, lagde han også vægt på, at det var vigtigt at omfavne den unge hiphopgeneration.

Nu er de sidste sange fra albummet landet, og her er der også en overraskende gæst. Nemlig ingen ringere end Kidd.

Den københavnske rapper dukker op på bonussangen ‘Airdrop’. Hvilket faktisk markerer endnu et tegn på, at Kidd er blevet gladere for at samarbejde. Han har således også gæstet sange af både Marwan og Lolo tidligere i år.

Kidd er dog ikke den eneste gæst på de nye numre. Det unge aarhusianske raptalent Baloosh optræder også på sangen ‘Be for mig’. I alt er tre nye sange tilføjet albummet – ud over de to ovenstående drejer det sig om ‘Milkshake’.

Dermed er hele ‘Fuck L.O.C.’ altså officielt udgivet.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af