Artigeardit udgiver ny ep allerede på fredag – sammen med en anden dansk rapper

Artigeardit udgiver ny ep allerede på fredag – sammen med en anden dansk rapper
Artigeardit.

Sidste fredag udgav Artigeardit og Lamin festsangen ‘Hvor fuck er min drink?’, der lød som soundtracket til en særdeles grov efterfest. Førstnævnte fik blandt andet sagt, at han »fylder hendes huller ligesom tandlægen«.

Den sang var dog ikke bare en løs single. Artigeardit har således netop meldt ud på Instagram, at de to rappere har lavet en hel ep sammen, der lander allerede nu på fredag.

Udgivelsen kommer til at bestå af seks sange og har fået titlen ‘Ny agenda’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tilblivelsen af den nye ep er desuden skildret i en minidokumentar, der udkom sidste uge, hvor man kan se de to rappere optage udgivelsen under en festlig uge i Grækenland.

Så mon ikke der er flere sange i stilen fra ‘Hvor fuck er min drink?’ på vej.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Artigeardit og Lamin har været aktive i 2021.

Artigeardit har allerede udgivet albummet ‘Held og lykke med at komme hjem’, mens Lamin har albumdebuteret med ‘Hva ved de om Lams‘. Nu lander der altså en fælles-ep på fredag.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af