Branco annoncerer karrierens største solokoncert

Branco annoncerer karrierens største solokoncert
Branco til Summer Days. (Foto: Klara Løkke/Soundvenue)

I de første mange år af sin karriere var Branco meget tilbageholdende. I MellemFingaMuzik-dagene nægtede han endda at vise sit ansigt. Men den indstilling har ændret sig.

I løbet af de seneste par år er Branco begyndt at give flere interviews, og i sommer spillede han desuden for første gang en større solokoncert til Roskilde Festivals Summer Days.

Nu tager den storstreamende rapper tingene et skridt videre. Han har netop annonceret karrierens med afstand største koncert: Den 12. marts 2022 skal han nemlig spille i Forum i København.

»Det har taget os ti år at nå hertil, men det har været det hele værd«, udtaler Branco via en pressemeddelelse.

Rapperen har i hvert fald masser af materiale med sig, når han skal spille det store headlinershow. Bare i år har han udgivet de to album ‘Baba Business 2’ og ’10 Years’.

Billetsalget starter 8. oktober kl. 12.00 via Ticketmaster.

Branco – The Black Box show
12. marts 2022
Forum
Billetpris: Ikke annonceret endnu

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af