Brancos ’10 Years’ føles som et IKEA-møbel, der er blevet samlet for hurtigt

Brancos ’10 Years’ føles som et IKEA-møbel, der er blevet samlet for hurtigt
Branco. (Foto: PR)

Gennem hele sin karriere har Branco bedyret, at han er ved at lægge gaden bag sig for at fokusere på musikken.

Det har været en proces. På MellemFingaMuzik-gaderapklassikeren ’Militant mentalitet’ fra 2015 lyste politibilernes blå blink stadig konstant i bakspejlet. Men på de store soloværker ’Baba Business’ og ’Baba Business 2’ fra 2019 og 2021 omfavnede rapperen tilsyneladende endeligt rollen som fuldtidsmusiker.

Nu er Branco antageligvis all-in på musikken, og det kan mærkes. Han er nemlig produktiv i et helt andet tempo end før. ’10 Years’ er Albertslund-artistens allerede andet album i år, og endnu et værk i ’Baba Business’-serien skulle lande næste år.

Men måske er produktiviteten efterhånden så stor, at idéerne ikke helt kan følge med. Sådan føles det i hvert fald stedvis på ’10 Years’, hvor Branco bruger en række virkemidler, vi allerede har set før.

’Cosa Nostra’ prøver at genskabe den medrivende fart fra det første ’Baba Business’ og bruger en linje fra ’Go Fast’ på omkvædet: »Ruller op, de siger uh-la-la / hvor er de der fra«.

’Hot Boyz’ er endnu et forsøg på at genskabe magien fra ’London Town’ ved at genbruge flowet fra dén sang – hvilket Branco faktisk allerede har gjort én gang før på ’Back To Back’ fra ’Baba Business 2’.

De her reproduktioner kan føles lidt som at tage tilbage til en destination, hvor man har haft en dejlig ferie engang: Oplevelsen er sjældent lige så speciel som ved første visit.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Branco går desuden også på rov i flere forskellige dele af musikhistorien i jagten på det næste hit. Det fungerer oftest fint nok, men det føles også lidt letkøbt, når Boogie Down Productions’ ’9mm Goes Bang’-omkvæd gendigtes på ’9mm’, eller når ’Birthday’ omskriver en linje fra 50 Cents ’In Da Club’.

Helt galt går det på ’Goal’, hvor Branco fortolker (eller fortolkede) The White Stripes-hittet ’Seven Nation Army’.

White Stripes-sangen er efterhånden blevet til den laveste fællesnævner for fællessang og fadølsstemning til fodboldkampe og festivaler, så ‘Goal’ virker som et kynisk forsøg på at kapitalisere på nummerets genkendelighed. Det kommer dog nok næppe til at ske, for den oprindelige version af ‘Goal’ er allerede blevet fjernet fra streamingtjenesterne og erstattet med en samplefri version.

Det er skuffende, at albummets store popfeature, Lukas Graham, bliver brugt på det nummer, og Artigeardits ellers usædvanlig energiske vers føles også spildt på den her lunkne fadbamse af en sang.

På trods af de åbenlyse mangler på ’10 Years’ – der måske til dels skyldes, at det her album er lidt en spontan overgangsudgivelse – er der momenter, hvor man forstår, hvorfor Branco er en af Danmarks største rappere.

’Honey (Im Home)’ er en UK garage-banger, der foregår i så højt et tempo, at Branco sandsynligvis lod være med at finde en gæsteartist, fordi ingen ville kunne følge med. ’Siri’ foregår også i overhalingsbanen, og her brillerer Sivas med sit bedste vers i mands minde.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ellers er det faktisk de yngre, danske rappere, der imponerer. Icekiid får ’Koda’ til at fræse derudaf, som var han en anden ung Branco, mens Artigeardits gæstevers på ’Hot Boyz’ er et kort men intenst højdepunkt.

Branco formår også stadig at finde på formuleringer, der bider sig fast som en igle. Ordene ruller rungende ud af munden på ham, når han rapper om at »tage en taxi til Taksim« på ’Istanbul’, og det er et mediterrant billedsprog af dimensioner, han viser, når han rapper om at putte huller i folk som calamari på ‘9mm’.

Problemet med ’10 Years’ er bare, at det føles ufærdigt eller i hvert fald uperfekt. Gamle idéer genbruges, mens de nye indfald ikke altid fungerer.

’10 Years’ er lidt som et IKEA-møbel, der er blevet samlet for hurtigt: Delene hænger ikke helt sammen, og skruerne, der skal holde det hele sammen, sidder løst. I modsætning til ’Baba Business’-albummene, hvor alt var skruet sammen til perfektion.


Kort sagt:
Det virker for letkøbt, når Branco går på rov i både musikhistorien og sit eget bagkatalog i jagten på det næste hit. ’10 Years’ virker ufærdigt og har ikke samme kvalitet som rapperens to ‘Baba Business’-album.

Branco. '10 Years'. Album. BMB.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af