(Spoilers for enkelte scener i ’The Batman’)
ANALYSE. I en film spækket med storslået filmmusik fra den Oscar-vindende komponist Michael Giacchino, der giver Hans Zimmers ikoniske musik til Christopher Nolans Batman-trilogi kamp til stregen, er det noget overraskende en 30 år gammel Nirvana-sang, der er løbet med det meste af opmærksomheden på lydsiden af ’The Batman’.
Allerede da filmens trailer udkom, var det til tonerne af ’Something In the Way’ – skrevet af Kurt Cobain og udgivet i 1991 på ‘Nevermind’-albummet. Og i selve filmen spiller nummeret ikke bare én, men to gange i mere eller mindre fuld længde.
På en måde rummer sangen nøglen til at forstå Matt Reeves’ særlige vision for sin flagermusfilm. Instruktøren springer nemlig let og elegant over den maskerede hævners baggrundshistorie og kaster os i stedet direkte ud i de mørke gyder to år inde i Bruce Waynes turnus som Gothams Dark Knight.
Opslugt af sorg over sine forældres død og opsat på at hævne dem, er Robert Pattinsons Bruce Wayne milevidt fra den tveæggede playboy-hævner, Christian Bale blandt andet inkarnerede. Pattinsons Batman er en gotisk eneboer, der har isoleret sig fuldkommen fra omverdenen, mens hans familieslot langsomt falder fra hinanden og hans forretningsimperium får lov at sejle sin egen sø.
’Something In the Way’ spiller en helt central rolle i at indføre os i karakterens formørkede sind. Første gang, sangen spiller, er det i en montage, hvor Batmans øjne fæstner sig på en dreng, der netop er blevet gjort forældreløs – nøjagtig som Bruce Wayne blev det mange år forinden. Et plaget minde om hans tab.
Drengen er et sagesløst offer for den korruption, som opsluger alle samfundslag i Gotham – fra borgmesteren til statsadvokaten og de menige betjente på gadeplan – og som bogstaveligt er ’In the Way’ for lyset og håbet i en mørk og gold verden.
Når Kurt Cobain synger om at være fanget under en bro, der er nærmest ubeboelig, hvor han bor sammen med dyr, er det et oplagt sindbillede på Batmans egen isolation og fremmedgørelse.
En fiktionaliseret Cobain
Matt Reeves, Robert Pattinson og Paul Dano (der spiller Gækkeren) har alle været åbne om ikke bare sangens, men også Kurt Cobains indflydelse på filmen.
I et interview med Empire har Reeves fortalt, at selve inspirationen til hans version af Bruce Wayne faktisk udsprang direkte fra ’Something In the Way’, som han hørte, mens han skrev manuskriptet. Og ikke nok med det: Hans version af karakteren så han som en slags fiktionaliseret udgave af Cobain selv.
»Det var dér, det kom til mig: At i stedet for at gøre Bruce Wayne til den playboy-version, vi har set før, så ville jeg lave en anden version, der havde gennemgået en stor tragedie og isoleret sig. Jeg lavede en forbindelse til Gus Van Sants film ‘Last Days’ og ideen om en form for fiktionaliseret Kurt Cobain i et forfaldent palæ«.
Hvor Kurt Cobain kæmpede med et heroinmisbrug og i sidste ende begik selvmord på tragisk vis som kun 27-årig, er Pattinsons Batman ude i en anden form for misbrug: Hævn.
Står i vejen for sig selv
Det interessante er, at både Batman og Paul Danos Gækkeren er drevet af den samme tørst efter retfærdighed i en uretfærdig verden. Faktisk har Dano udtalt i et interview, at han også var stærkt inspireret af ’Something In the Way’, når han skulle finde ind til sin karakter.
Sangen giver et stærkt metalag til filmen, hvor selve inspirationskilderne indarbejdes direkte i filmen – og hvor den dybere forståelse af karaktererne i høj grad forstærkes af musikken og mindet om Cobains nedadgående spiral, der bliver et slags forvarsel på, hvor Batman er på vej hen, hvis han ikke bryder fri af mørket. At motiver fra sangen samtidig direkte er indarbejdet i Giacchinos musik, siger noget om dens betydning for filmen.
Da ’Something In the Way’ spiller igen til sidst i filmen, er det lige så meget med erkendelsen af, at Batman selv har været en del af det problem, han har forsøgt at bekæmpe. Filmen sidestiller Batmans metoder med Gækkerens og viser, hvordan de to karakterer minder mere om hinanden, end Bruce Wayne vil indrømme.
Begge er selvtægtsmænd, der forsøger at rydde ud i forbrydernes rækker – godt nok med vidt forskellige metoder, men alligevel på en måde hvor det ind i mellem er svært at se forskel på dem.
Sangen binder en fin sløjfe på Batmans karakterudvikling: Fra formørket hævner, da sangen spiller første gang, til et symbol på håb, der ikke bare smadrer kriminelle med de bare nævner i ly af mørket, men ved højlys dag hjælper med at evakuere almindelige borgere, da Cobains stemme igen gjalder hen mod finalen.
I virkeligheden var det Bruce Waynes egen indestængte vrede, der stod i vejen for ham selv.
’The Batman’ kan ses i biografen.