I fredags overraskede Hans Philip alt og alle, da han uden forvarsel udgav et splinternyt dobbeltalbum ved navn ‘A&B’.
De nye sange skal selvfølgelig spilles live, og nu har Philip så annonceret en lille koncertrække til foråret.
Hans Philip gæster Danmarks fire største byer og starter i Aarhus 21. april, inden han bevæger sig videre til Odense, København og Aalborg.
Det nye dobbeltalbum er den tidligere Ukendt Kunstner-rappers første længere udgivelse siden solodebuten ‘Forevigt’ fra 2019.
Billetsalget starter 6. oktober kl. 10.00 via bill.et/hansphilip.
Hans Philip – koncerter 2023
21/4 – Train, Aarhus
22/4 – Posten, Odense
27/4 – Store Vega, København
29/4 – Skråen, Aalborg