Til næste år udkommer der som bekendt en ny film om Den Lille Havfrue. Men allerede nu kan du se Harry Styles som havmand i en ny musikvideo.
Han har nemlig netop udgivet billedsiden til ‘Music For A Sushi Restaurant’, hvor han simpelthen er en ret så slimet havmand, der på en eller anden måde er endt med at blive fanget på en sushi-restaurant.
Man må sige, at Harry Styles er en meget jordnær hav-mand. Knap så glamourøs og lidt mere slimet og skægget. Han har tentakler.
I videoen virker popstjernen relativt bange for selv at blive forvandlet til havmand-sushi – indtil han begynder at optræde for restaurantens kunder i stedet.
Syng eller bliv spist, Harry!