Drake væddede en million dollar på udfaldet af VM-finalen i fodbold

Drake væddede en million dollar på udfaldet af VM-finalen i fodbold
Drake. (Foto: PR)

VM i fodbold sluttede med en ekstremt spændende finale søndag, da Argentina vandt over Frankrig efter straffespark.

Der var nok mange, der fik bidt neglene ned til roden, men for nogle har kampen været mere nervepirrende end andre.

Drake havde for eksempel intet mindre end en million dollar ude at flyve på udfaldet af kampen, så mon ikke han har stået og skreget af sit tv hjemme i stuen i sit megamansion?

Den canadiske popstjerne havde nemlig før kampen delt, at han havde satset en million på, at Argentina ville vinde inden for den regulære spilletid.

Hvilket så ud til at ske, da Argentina førte indtil kort før slut. Men så udlignede Frankrig, og kampen endte i forlænget spilletid, hvilket betød, at Drakes væddemål ikke gik hjem.

Canadieren har altså mistet hvad der svarer til næsten syv millioner kroner. Men det er vel peanuts for en mand, der netop har fået lavet en gigantisk kæde bestående af 42 diamantbesatte forlovelsesringe.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af