Nyt SZA-album er ude nu – ‘SOS’ har blandt andre Phoebe Bridgers og Travis Scott på gæstelisten

Nyt SZA-album er ude nu – ‘SOS’ har blandt andre Phoebe Bridgers og Travis Scott på gæstelisten
SZA. (Foto: Sony Music)

Fem år efter udgivelsen af sit debutalbum er SZA nu tilbage med den imødesette opfølger til ‘Ctrl’.

SZA’s andet album, som har fået titlen ‘SOS’, indeholder intet mindre end 23 numre – herunder sangene ‘Shirt’ og ‘Blind’, som SZA optrådte med, da hun i sidste weekend var ugens musikalske gæst i ‘Saturday Night Live’.

Albummet har også et par interessante gæster. Travis Scott – som SZA tidligere har samarbejdet med på ‘Ctrl’-nummeret ‘Love Galore’ – dukker op på ‘Open Arms’, mens SZA andre steder får besøg af Don Toliver og Phoebe Bridgers.

Desuden sampler ‘SOS’ længere passager af af det afdøde Wu-Tang Clan-medlem Ol’ Dirty Bastard på albummets sidste nummer ‘Forgiveless’.

I sidste måned såede SZA tvivl om sin fremtid i musikbranchen, som hun efter eget udsagn aldrig rigtig har fundet sig til rette i, men forsikrede samtidig om, at hun gør sit »absolut bedste« for at fortsætte karrieren.

»Det er fucking skørt at forvente, at jeg skal kunne præstere på så højt et plan, mens livet går videre. Det her er ikke beregnet til en person. Det er beregnet til en maskine«, udtalte hun blandt andet.

På trods af præstationspresset har vi nu altså fået SZA’s andet album – lyt til ‘SOS’ forneden.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af