Kan Depeche Mode blive det næste band, der nyder godt af at blive spillet i en hypet serie?

Kan Depeche Mode blive det næste band, der nyder godt af at blive spillet i en hypet serie?
Depeche Mode. (Foto: Anton Corbijn/PR)

For en række sange er serier blevet lidt af en smutvej fra historiebøgerne til hitlisterne.

Det bedste eksempel er ‘Running Up That Hill’ af Kate Bush, der fik en gigantisk revival takket være sin fremtrædende rolle i ‘Stranger Things’.

Men så sent som i sidste måned fik både en Lady Gaga-sang og ‘Goo Goo Muck’ af The Cramps fornyet medvind takket være Netflix-serien ‘Wednesday’.

Nu har HBO’s ‘The Last Of Us’, en af årets mest hypede serier, brugt Depeche Mode-sangen ‘Never Let Me Down Again’ på en interessant måde.

I serien signalerer den musik, der afspilles, nemlig forskellige ting, afhængig af hvilket årti sangen er fra. Depeche Mode-nummeret er fra 80’erne, hvilket i seriens univers er kode for fare.

Brugen af ‘Never Let Me Down Again’ i sidste scene i første afsnit at ‘The Last of Us’ er ikke lige så central som for eksempel ‘Running Up That Hill’ i ‘Stranger Things’, så chancerne for at sangen bliver et større kulturelt fænomen er måske begrænsede.

Men det er generelt godt for en sangs succeschancer, hvis den bliver integreret i plottet – som det jo sker her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af