TopGunn og Raske Penge må have været en anelse starstruck, da de i marts sidste år besøgte Jamaica.
Sådan ser det i hvert fald ud i Steve Borth II aka CHLLNGR’s nye minidokumentar, der viser de tre musikeres rejse til østaten.
Her fik TopGunn og Raske Penge blandt andet mulighed for at være i studiet med en af deres største helte: Det jamaicanske reggae-ikon King Jammy, som Raske Penge i videoen kalder en af de største inden for den digital dancehall-genre, som han og TopGunn dyrker.
TopGunn og Raske Penge var i Jamaica for at arbejde på ny musik med den jamaicanske artist Azizzi Romeo, som dokumentaren primært handler om.
Under deres ophold boede danskerne hos Azizzi Romeos familie, og her fik de således lov til at møde endnu en stor jamaicansk musiker.
Azizzis far er nemlig ingen ingen ringere end reggaestjernen Max Romeo, som også optræder i dokumentaren.