Når TopGunn rammer, så rammer han plet – det sker bare ikke lige hver gang
På coveret til ‘SAS’ står TopGunn på taget af SAS Royal Hotel i indre København, der troner op over, hvad man må formode er photoshopppede skyer.
Det fabrikerede budskab er tydeligt: TopGunn er kongen, og han er så højt oppe, at han ikke engang ænser byen under sig, hvor han kun begiver sig ned for at gå på klub, score damer og køre i limousine. Der er et vist sammenfald med coveret til Drakes 2016-album ‘Views’, hvor canadieren sidder mutters alene på CN-tårnet i Toronto og indtager en position som kongen af sin by.
Man kan diskutere, om Topgunn er Danmarks (mindre stuerene) svar på Drake. Selv om sammenligningen nærmer sig det absurde, er der også noget om den.
Som medlem af Cheff Records har TopGunn været en af de vigtigste spillere i dansk musik i 10’erne, og han var med til at definere, hvad man kan sige, gøre og tillade sig som dansk dancehall-/rap-/popstjerne. Ligesom Drake har han også været med til at skubbe en masse kunstnere frem i lyset. Men modsat den canadiske superstjerne har Topgunn – selv om mængden af Spotify-plays og den kommercielle succes har været enorm – aldrig ramt de kreative skyhøjder i sit solooutput.
Om ‘SAS’ råder bod på det, er svært at sige. Når han er bedst, rammer Topgunn plet med sin gadedrengeattitude og flabede linjer om damer, biler og byture. Åbneren ‘Mash’ er præget af en kæk TopGunn, der rapper om netop SAS, om at booke bord til hele holdet og »lukke Mash« – og om at tjene »markant mere end en cand.merc«.
Som rimsmed og rapper fejler TopGunn intet: »Se på dig og mig, jo der er forskel / hun gav mig det hele uden et forspil / jeg gik all-in på dem som et kortspil / hvis du vil nå til, hvor jeg er, er der et år til«, lyder det på ‘Sport’, hvor TopGunn og Branco opildner hinanden med et hårdslående og stærkt resultat som følge.
Der er gode sange på minialbummet ‘SAS’, der består af otte numre fordelt på blot 19 minutter: Den lækre, dancehall-inspirerede ‘Skriv til mig’ med Icekiid er en melodisk solid sommerslasker, og ‘En gang mere’ holder sig energisk og spændende – især takket være de to gæster; Josva og hurtigrappende Pind.
Problemerne opstår, når Topgunn på det syvende nummer, ‘No Skrub$’ (med en anonym Medina), stadig rapper i stort set samme stemmeleje med samme autotunede flow over samme sparsomme produktion med de samme trap-trommer.
Med en anden titel havde man måske ikke tænkt over, at melodien i omkvædet låner fra TLC’s ‘No Scrubs’, og det er ikke fordi, man nødvendigvis skal skjule sine inspirationskilder. Men ligesom med det foregående (ellers stemningsfulde) nummer med den uopfindsomme titel ‘RnB’, så virker det, omend ærligt, så simpelthen en smule letkøbt.
‘SAS’ rundes dog af med ’12 timer’: Et ømt, sårbart og overraskende voksent nummer om en pige, som »efterlader mig på læst«. Selv om teksten har nogle lidt mærkelige undertoner (ligesom den tidligere ‘Bella’), åbner TopGunn virkelig op, og hans vokalpræstation er ægte og rammende.
Albummet viser, at TopGunn kan være både flabet og følsom gadedreng – og når han er i topform, er han virkelig på toppen. Det er bare ærgerligt, han ikke kan holde niveauet hele vejen igennem.
Kort sagt:
’SAS’ viser, at TopGunn kan være både følsom og flabet gadedreng. Når han rammer, rammer han plet – det sker desværre bare ikke hver gang.