I går kunne Musikforlæggerne for 11. år i træk uddele de såkaldte Carl Priser til en række af landets sangskrivere, tekstforfattere og komponister.
Til årets prisuddeling var der især én mand, der kunne gå smilende hjem: Nemlig Andreas Odbjerg, som med hele tre priser blev aftenens topscorer.
De tre priser modtog han i kategorierne Årets radiohit og Årets sang (begge for sangen ‘Hjem fra fabrikken’) samt i kategorien Årets streaminghit, hvor han sammen med Tobias Rahim modtog prisen for ‘Stor mand’.
Rahim modtog desuden prisen for Årets komponist inden for pop, som han blev tildelt for sit arbejde på sidste års album ‘Når sjælen kaster op’. Den pris delte han med samarbejdspartneren Arto Eriksen.
Derudover var der også priser til blandt andre Prisma i kategorien Årets komponist inden for rock, Lucky Lo i kategorien Årets talent samt Rissi aka Morten Ristorp i kategorien Årets internationale succes.
Sidstnævnte synes velfortjent, eftersom Ristorp i 2022 medvirkede på Beyoncés album ‘Renaissance’.
Se alle årets vindere herunder.
Årets komponist inden for pop
Tobias Rahim og Arto Eriksen for albummet ‘Når sjælen kaster op’
Årets komponist inden for rock
Prisma (Sirid Møl Kristensen, Frida Møl Kristensen) og Birk Storm for singlerne ‘Honey’, ‘Bangs’ og ‘Drive’
Årets komponist inden for jazz
Kaleiido (Cecilie Strange, Anna Roemer), Mikkel Hess, Anders Christensen og Hannah Schneider for albummet ‘Elements’
Årets komponist indenfor roots
Dawda Jobarteh for albummet ‘Soaring Wild Lands’
Årets komponist inden for score
Sune Kølster for soundtracket til filmen ‘Speak No Evil’
Årets komponist inden for børnemusik
Ida Brinch for ep’en ‘Haletudserne’
Årets tekstforfatter
Peter Sommer og Knud Romer for teksterne på albummet ‘De uforelskede i København’
Årets talent
Lucky Lo (Lo Ersare)
Årets sang
Andreas Odbjerg ‘Hjem fra fabrikken’ (skrevet af Andreas Odbjerg, Daniel Thorup, Rune Borup, Mads Møller, Thor Nørgaard)
Årets internationale succes
Rissi (Morten Ristorp)
Årets klassiske komponist – store ensemble
Rune Glerup for violinkoncerten ‘Om lys og lethed’
Årets klassiske komponist – lille ensemble
Christian Winther Christensen for værket ‘Children’s Songs (Edition S)’
Årets streaminghit
Tobias Rahim feat. Andreas Odbjerg ‘Stor mand’ (skrevet af Fridolin Nordsø, Arto Eriksen, Tobias Rahim, Andreas Odbjerg)
Årets radiohit
Andreas Odbjerg ‘Hjem fra fabrikken’ (skrevet af Andreas Odbjerg, Daniel Thorup, Rune Borup, Mads Møller, Thor Nørgaard)
Musikforlæggernes ærespris 2023
Lise Cabble