Queer-kærligheden fik endelig lov til at blomstre under Girl in Reds koncert i København
Jeg tror kun, det har været til deciderede Pride-arrangementer, at jeg har set så meget queer-ikonografi omkring mig, som jeg bevidnede tirsdag aften, hvor norske Girl in Red indtog Falkoner Salen i København.
»They’re so pretty, it hurts / I’m not talking ’bout boys, I’m talking ’bout girls« synger hun på ‘Girls’, en af hendes mest populære sange, og det er let at forstå, hvorfor mange LGBT+-personer – især kvinder og folk i den feminine ende af det nonbinære spektrum – har omfavnet Marie Ulven, som den 23-årige singer/songwriter reelt hedder.
Hun forstår at sætte ord på queer-kærlighed på en måde, der er forfriskende simpel. Ingen komplicerede mytologiske narrativer eller alternative identiteter a la Perfume Genius, Fever Ray og Christine and the Queens. Blot rå og ufiltrerede følelser.
»Keep it simple«-tilgangen var både Ulvens største force og hendes mest markante svaghed til koncerten. For det førte til nogle enorme følelsesudladninger, hvor alle kunne være med. Salen osede af romantik under ‘I’ll Call You Mine’, alle dansede deres ængstelige kvaler ud under ‘Serotonin’, og den dunkle melankoli fra ‘Midnight Love’ havde ikke svært ved at gennemsyre salen.
Men omvendt betød det også, at der sjældent blev gjort plads til de store overraskelser. Instrumentationen var overordnet meget studienær, og instrumentation har i første omgang aldrig været en hovedattraktion i Girl in Reds musik. Jeg havde ikke ligefrem mange øjeblikke, hvor jeg tænkte »fuck, den guitar lyder godt her«.
Jeg efterspørger ikke nødvendigvis teknisk flashiness – blot flere øjeblikke, hvor hendes ellers energiske livemusikere kunne udtrykke noget personlighed gennem musikken.
Ulven selv osede af spilleglæde hele vejen igennem. Hun spænede rundt under de mere tempofyldte numre, og hun kom med mangt en dybfølt eller underfundig introduktion til sine sange.
Hun påtalte også flere gange observationer, hun havde gjort sig i forhold til medlemmer af publikum, samt hendes holdninger til både København og til Roskilde Festival (hun var ikke just begejstret for ikke at være blevet inviteret tilbage efter at have været en del af det aflyste 2020-lineup).
Overordnet smittede hendes spilleglæde, og over en bred kam nød jeg hendes til tider meget lange snakke mellem numrene, for de var både vittige og kærlige.
Særligt mod slutningen af koncerten begyndte sniksnakken dog at tage overhånd, og hun fik ikke nødvendigvis færdiggjort hver pointe, hun kastede sig over. Der var eksempelvis en ekskurs om den hvalformede berettermodel (eller »that fucking fish«, som hun selv kaldte den), hvor hun aldrig rigtig fik fortalt, hvad den havde med noget at gøre.
Det er en svær balancegang, for Ulvens spidskompetence er netop umiddelbarheden og nærværet, som ville gå tabt, hvis produktionen blev for timet og tilrettelagt. Og hun mestrede så afgjort kunsten at skabe intimitet i en ellers ganske stor koncertsal – også omme bagerst, hvor jeg selv stod.
I den ende var lyden rigtig fin, udover nogle få numre. 808-trommerne på ‘Midnight Love’ var underligt skramlede, og keyboardet på ‘Did You Come’ overdøvede alt for meget.
Men det var ikke så meget for lydens skyld, at jeg nød at stå lidt bagude for en gangs skyld. Det var i stedet, fordi jeg havde den skønneste udsigt til et hav af unge queerpersoner, der kyssede, krammede og dansede med hinanden. Det var smukt og endda lettere livsbekræftende at bevidne i en verden, der alt for ofte lader vores kærlighed og køn være genstand for debat.
For én aften fik en stor samling unge queers mulighed for bare at leve og nyde hinandens selskab, fri fra omverdenens dømmekraft. Det er der få kunstnere, der i samme grad som Girl in Red er i stand til at facilitere.
Kort sagt:
Jovist, lyden sad ikke altid i skabet. Jovist, instrumentationen var ikke altid lige spændende. Jovist, Marie Ulvens ellers underholdende sniksnak blev for meget i længden. Men i Falkoner Salen leverede Girl In Red alligevel en intim, rørende og medrivende koncert, hvor queer-kærligheden endelig fik lov til at blomstre.