1. The Magnetic Fields ‘Andrew in Drag’ (2012)
»I princippet kunne hele listen godt bare være The Magnetic Fields. Jeg havde overvejet ’100,000 Fireflies’ fra deres første album, fordi den har en meget punchy åbningslinje – det var faktisk noget af det, der inspirerede mig til at gøre det samme på ’My Boy, pt.2’ – men jeg endte med at vælge ’Andrew in Drag’, fordi den er så explicit queer«.
»Den har noget smukt i sig, synes jeg. Og så beskriver den jo en forholdsvis unik situation: At fortælleren er blevet forelsket i sin ven, men kun mens vennen er i drag. Andrew, som vennen hedder, gjorde det kun for sjov, men fortælleren blev simpelthen så forelsket i den pige, som Andrew blev. Og hvad gør man så? Andrew kan jo ikke lide folk som ham«.
»På den måde har sangen aspekter af den frygt, som tit er involveret i queer-kærlighed. Som straight person er det jo sjældent, man går og overvejer, om den person, man kan lide, overhovedet kan lide folk som én selv. Jeg skal eksempelvis ikke bare tænke på, om mit crush kan lide mig, men også om mit crush overhovedet kan lide transkvinder. Det ramte mig lige i hjertet med den her sang«.
»Desuden er den også ret humoristisk. Stephin Merritt (forsangeren i The Magnetic Fields, red.) er lidt kontroversiel, føler jeg. Og det kan jeg egentlig godt lide, når queer-personer får lov at være«.
2. Sufjan Stevens ‘The Predatory Wasp of the Palisades Is Out to Get Us!’ (2005)
»Hele ’Illinois’-albummet – eller ‘Sufjan Stevens Invites You to: Come on Feel the Illinoise’, som albummet også hedder – er virkelig smukt, og de lidt for lange, lidt for indviklede titler på mine ep’er er faktisk et nik til det. Det er så vildt, at det udkom i 2005, for der er så mange queer-referencer på albummet«.
»Især ’Predatory Wasp’ betyder rigtig meget, fordi den beskriver den her helt barndomsagtige queerness. Det er bare så pure«.
»Man kan fortolke sangen på forskellige måder, men for mig at se er det en sommercamp-agtig situation, hvor han har en ven, som han kan lide – og ikke bare på en venskabelig måde. Og så kommer de ind et sted for dem selv, måske i en lille hule, og vil udforske en slags intimitet med hinanden. Ikke nødvendigvis sex, men måske bare at kysse eller holde i hånd. At være tæt op ad hinanden«.
»Men der er den her hveps, som hele tiden er efter dem, og som måske skal symbolisere Gud. Så de tør ikke at gøre noget. Vennen bliver så skræmt af den her frygt for Gud, at det ligesom dør ud«.
»’My friend is gone, he ran away / I can tell you, I love him each day’, synger Sufjan Stevens blandt andet, og jeg kan slet ikke læse den her linje uden at tude. Ej, så god en sang«.
»Derfor var det også meget full circle, at Sufjan Stevens endte med at lave soundtracket til ’Call Me By Your Name’. For han har jo på en måde altid skrevet sådan her«.
3. Adrianne Lenker ‘Not a Lot, Just Forever’ (2020)
»Jeg var lige ved at vælge den smukke ’Change’ fra sidste års Big Thief-album, men jeg endte alligevel med at gå med en sang fra Adrianne Lenkers (forsangeren, red.) solodebut, ’Songs’«.
»Der er en linje i ’Not a Lot, Just Forever’, som lyder sådan her: ‘And your dearest fantasy / Is to grow a baby in me / I could be a good mother’. Men så vidt jeg ved, datede Lenker en pige, da hun skrev sangen. Det understreger, hvor stor en proces man som queer-par skal igennem for at få et barn sammen. Det skal man jo ikke på samme måde som straight«.
»Jeg har selv haft en konkret situation, hvor en pige havde lyst til at gøre mig gravid, selvom det ikke kan lade sig gøre. Både fordi jeg er transkvinde, og fordi hun er ciskvinde. Og jeg blev faktisk lidt ked af det. Det er ikke noget, jeg normalt er ked af, at jeg ikke kan, men jeg blev ked af, at hun ikke kunne få lov til at gøre det ved mig«.
»Min erfaring er lesbisk, men jeg forestiller mig, at det er noget, som kan fylde meget i enhver queer-relation. At man tit kan struggle med noget så naturligt som at ville skabe en familie. Det er jo en kæmpe, kæmpe ting, man dealer med«.
»Wow, downer ending. Men sangen er altså også bare virkelig cute«.