Ugens Top Tracks: To svenske rappere er på toppen af verden lige nu

Ugens Top Tracks: To svenske rappere er på toppen af verden lige nu
Bladee. (Foto: Hannah Diamond)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Skrillex feat. Yung Lean & Bladee ‘Ceremony’

Superproduceren Skrillex har lige stille og roligt smidt to tætpakkede album på gaden, næsten på én gang. På vores yndlingssang på tværs af de to tracklister zoomer han ind på en vores tids skæveste og mest unikke hiphopscener.

Med sig på ‘Ceremony’ har han nemlig de to svenske rappere Bladee og Yung Lean, der hver især har udviklet druggy cloudrap i en retning, der i stigende grad er melodisk, poppet og spækket med vilde produktionsvalg.

For hvert år bevæger denne svenske cloud-scene sig tættere på hyperpop, og visse steder er grænserne helt udvisket.

Skrillex’ samarbejde med de to enigmatiske svenskere er ikke helt så eksperimenterende, som de er på deres egne udgivelser. Her får vi en rigtig blid, dansabel 2-step-produktion, hvilket dog giver rapperne godt med mulighed for at præstere med de idiosynkratiske vokaler, der altid har været deres varemærke.

Og blot det, at de to spacey svenskere render rundt og laver hits med superproduceren Skrillex er egentlig ret fantastisk i sig selv. De er på toppen af verden lige nu.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Flo Milli ‘Nasty Dancer’

Flo Milli har rekrutteret Migos-produceren OG Parker til sin seneste single, og resultatet af deres samarbejde er den sjoveste og mest attituderige trapsang, du kommer til at høre denne måned. Flo Milli er nådesløs: »I know he wasn’t shit when I saw the signs / He cry when I leave him like every time«.

Damn

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Princess Nokia ‘Complicated’

Princess Nokia har dyrket mange genrer gennem tiden, men på deres nyeste single er vi ude i en omgang breakup-electropop med et velklingende eksempel på tidens uundgåelige UK garage-beats.

‘Complicated’ peger frem mod en hel breakup-ep, ‘I Love You But This Is Goodbye’, som lander 14. marts, og hvis trackliste også vil tælle poppunk-singlen ‘Closure’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Vita Dosa feat. Maji Claire ‘Dumb & Loud’

Bag navnet Vita Dosa finder vi Sandra Vitayarat Frederiksen, der tidligere lavede insisterende electropop-bangers som ‘Love Druggie’ under navnet Mendoza.

Nu er hun trådt i producerstolen med sit nye, klubbede alias, og med sig på vokal har hun den danske multikunstner Maji Claire.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Lamin ‘RTW’

På omkvædet til ‘RTW’ rapper Lamin om folk, der lige vil have ham forbi til et vers på et sommerhit. Og det er der god grund til – han er trods alt Danmarks bedste feature-rapper lige nu.

Men ‘RTW’ viser, at han er mindst lige så potent på sit eget materiale. Sangen er udgivet som optakt til hans ‘Ride The Wave’-tour, der starter denne weekend.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Reveal Party ‘My Boy, pt.2’

»My boy’s at her happiest when she gets to fuck me in a pretty dress« – så får man lige vendt alle det cisheteronormative samfunds kønsopfattelser på hovedet, allerede fra åbningslinjen.

Men den opsigtsvækkende åbningslinje er ikke kun blikfang. Det er også grundlaget for en rigtig rørende og sød kærlighedssang.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Yaeji ‘Done (Let’s Get It)’

Et af de kommende album, vi glæder os mest til her på Soundvenue, er ‘With a Hammer’, debutalbummet fra den evigt kreative producer-virtuos Yaeji.

Det udkommer 7. april, og denne trippy dosis synthpop derfra er så smittende med sin legesyge, at det er svært ikke at trække på smilebåndet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Kind Mod Kind ‘Detaljen’

Da vi sidste måned besøgte årets udgave af Vegas Udvalgte, var aftenens utvetydige højdepunkt Kind Mod Kind, der med deres klubbede dancepop viste et niveau af professionalisme, der typisk er reserveret til mere erfarne grupper.

Til arrangementet spillede de også en helt ny single – og netop denne melankolske banger er nu udkommet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Wednesday ‘Bath County’

Titlen ‘Bath County’ er ikke en kæk henvisning til Avenged Sevenfold-hittet ‘Bat Country’ – derimod er det navnet på den lille flække i Virginia, hvor Wednesday-forsanger Karly Hartzman skrev denne tænksomme indierock-skæring, der blandt andet består af betragtninger, Hartzman gjorde sig, mens hun var der.

Sangen lander på albummet ‘Rat Saw God’, når det udkommer 7. april.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Olivver ‘Uheldig’

Mens andre rappere er forelskede, er Olivver som altid ramt af hjertesorg. Det her breakup er ikke let – ekskæresten nægter at blokere Olivver, og selv rapperens mor holder mere med eksen end med sin søn.

»Lad os bare sige fuck mig i kor« synger han, og man kan let mærke hvor ussel han føler sig.

Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify:

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af