KOMMENTAR. Det er efterhånden en uge siden, det var valentinsdag, men luften er stadig sød af kærlighedssange.
I hvert hvis man lytter til de danske rappere – eller hvis man besøger toppen af de danske hitlister.
Den andenmest streamede sang på Spotify i Danmark er – kun overgået af Miley Cyrus’ ’Flowers’ – i skrivende stund TopGunns ’For altid’.
»Skat, du er den eneste, jeg elsker«, lyder det i første vers, hvorefter TopGunn udfolder en fortælling om kærlighed og utroskab, der vækker mindelser om Drake.
Lidt længere nede på top-10’en finder man gæstevers af Lamin og D1ma på kærlighedssange af Blæst og Medina samt den selvforklarende ’Tro på kærlighed’ af den storstreamende Gilli-discipel Gobs.
Andre steder på hitlisten er der B.O.C’s flirtende vinterhit ’Elo Elo’ og Artigeardits ømme ’Snubler’.
For nylig har Benny Jamz desuden fornyet sig som smaskforelsket sanger på ’Vi varme’ og ’Koldt herinde’, mens Kesi sidste år lavede et helt kærlighedsalbum i form af ’30 somre’.
Også maskerede rappere som Aarhus-drillnavnet Dibset er med på bølgen. Hans seneste single hedder ’Ghetto Love’ og handler om… ja, gæt selv.
Selv den normalt altid fjendtlige MellemFingaMuzik-rapper Stepz har forsøgt sig med en lidt ’21 Questions’-agtig kærlighedssang på ’Spørgsmål’, der lige nu er en af landets mest populære sange.
Okay, halvvejs igennem sangen glemmer Stepz godt nok, at nummeret handler om en relation, og begynder – som altid – at rappe om penge, magt og trusler. Men alligevel: Når selv Stepz forsøger at lave kærlighedssange, er der sket noget af en udvikling på scenen.
Den nye strøm af kærlighedssange kommer efter en årrække, hvor forelskelse ikke var det primære tema for danske rappere.
Det seneste årti har store dele af hiphopscenen haft et våbenkapløb om, hvem der kunne lyde hårdest. Musikken var voldsom, og teksterne handlede om globale narkoimperier, forbindelser til underverdenen og andre lyssky emner.
Kald det Molo-æraen: Alle ville være Branco. Eller i det mindste lyde som ham.
Sidste år begyndte den udvikling dog at vende. Der er kommet en modreaktion.
De største rappere i 2022 var ikke længere de hårdeste. De nye stjerner var folk som Artigeardit, Lamin eller D1ma: Rappere, der kunne italesætte følelser, og som virkede mere som charmerende bad boys end hårdkogte, brutale mænd.
De har alle kant nok til at være interessante, men ingen af dem præsenterer hårdhed som deres primære attribut.
Den udvikling afspejledes også på popscenen, hvor den tidligere rapper Tobias Rahim blev Danmarks største popstjerne ved at dyrke en fortælling om den følsomme mand.
Og apropos tidligere rappere: En af dansk hiphops mest elskede skikkelser, Hans Philip, udforsker noget lignende som solokunstner. Da vi interviewede ham i efteråret, fortalte han, at det vigtigste for ham nu er at »tage rustningen af«. At nå ind til følelser, ikke gemme dem væk.
Der har altså været tegn i tiden, der pegede på, at den hårde, følelsesløse dominator-mand var på vej ud. Det er igen tilladt – måske endda påkrævet – at vise følelser i sin musik, og set i den kontekst giver det mening, at kærlighedssangen har fået sig lidt af et comeback.
Når man ikke hele tiden har travlt med at virke hård, er det logisk nok lettere at lave en sang om kærlighed.
De mange kærlighedssange kunne altså godt ligne en reaktion på mange års hårdkogthed på hiphopscenen. Alt har været indestængt. Men nu kommer alle følelserne ud.
Det kan altså godt være, at danske rapsange kommer til at dufte af valentinsdag, langt efter at februar måned er forbi.