Det er ikke nogen hemmelighed, at 00’erne er heftigt på mode lige nu. For nylig skrev vi om PinkPantheress, der om nogen indkapsler netop den tendens med sine grynede videoer og klaptelefoner.
Men hun er samtidig også et af de tydeligste eksempler på en beslægtet tendens, der måske er gået lidt under radaren.
Nemlig at UK garage-genren har fundet vej til en ny generation af unge popmusikere og rappere, der næppe selv var gamle nok til at tage på klub dengang, lyden havde sin største udbredelse.
UK garage er ellers et eksempel på en stilretning, der havde en klart defineret levetid. Genren nød stor popularitet i en kort periode, indtil den døde ud i midten af 00’erne, hvor dubstep og UK funky overtog rollerne som Englands foretrukne klubmusik.
Nu er de hurtige, synkoperede trommer, choppede vokaler og staccato-agtige synthleads pludselig tilbage. Både på klubberne, i popmusikken og i rapsfæren.
Men hvad er UK garage egentlig, og hvorfor er genren blevet moderne igen netop nu?
Versace-skjorter og gadedrenge
UK garage er, som navnet antyder, en genre fra Storbritannien, der opstod i slutningen af 90’erne som en slags britisk udgave af amerikansk garage house.
I Storbritannien blev de soulede 4-i-gulvet rytmer blandet med jungle-breakbeats, dybe basslines og samplede r’n’b-vokaler og blev til det, der nu kaldes UK garage.
Genren blev især kendt for den ekstravagante feststil, hvor folk i Versace-skjorter dansede med en flaske champagne i hånden hele natten lang. UK garage, eller »garridge« for insidere, blev hurtigt ekstremt populær og kommercielt succesfuld og var i 00’erne også at finde på toppen af hitlisterne og i radioen i England.
Garage gik fra at være en klubgenre til også at være pop med r’n’b-vokalister, omkvæd, hooks, og stort anlagte musikvideoer – tænk Craig David, So Solid Crew og Daniel Bedingfields ‘Gotta Get Through This’.
Sideløbende blev genren i Londons grå betonblokke blandet med amerikansk rap og jamaicansk dancehall og blev til det, vi i dag kalder grime, med rapperen Wiley som den helt centrale skikkelse.
På den måde har UK garage haft en enorm betydning for både poppen og rapmusikkens udvikling i Storbritannien (og dermed også i resten af Europa). Og nu er genren altså tilbage igen.
Den engelske scene
I nutidens pop har UK garage ulmet under overfladen i et stykke tid. Disclosure har flirtet med genren fra deres begyndelse, og Dua Lipa og Calvin Harris’ megahit ‘One Kiss’ var måske ikke helt UK garage, men i hvert fald klart inspireret af den lyd.
Det er naturligt nok især engelske kunstnere, der tager genren op igen på det seneste.
AJ Tracey og Jorja Smith har for eksempel lavet et cover af Sunships remix af Sweet Female Attitude’s ‘Flowers’, som er en gammel garage-klassiker.
De har også begge flirtet med genren andre steder. Jorja Smith på ‘Preditah’, der nærmest lyder som et klassisk MJ Cole nummer, og AJ Tracey på‘ West Ten’ fra 2020 og hittet ‘Ladbrock Grove’ fra 2019, der var et slags startskud for genrens nye opblomstring.
Sidstnævnte er produceret af Conducta, scenens helt store producernavn lige nu, som også har lavet et remix af Krept & Konans ‘Pour Me Another One’, der er som taget ud af 00’erne.
For virkelig at slå fast, at UK garage er tilbage, er der nu kommet navne som Bklava og PinkPantheress til, som går endnu mere radikalt til værks. De to kunstnere laver numre, der ikke bare leger med UK garage-æstetik, men som rent faktisk direkte er UK garage.
På en måde giver det god mening, at genren bliver taget op igen netop nu, hvor grime og drill har hittet stort de seneste år. De nye genrer udspringer jo netop fra UK garage. Der løber en klar linje fra de tidlige UK garage-plader over dubstep og grime frem til nutidens drill-beats.
De engelske lyde har også fundet vej til Danmark – især hiphoppen har omfavnet UK garage på det seneste.
Danmarks grimeknægte
I England har genren altid været en del af den musikalske bevidsthed. I Danmark er historien en anden. For selv om vi ikke umiddelbart har samme tætte forhold til UK garage, så er genren lige nu en katalysator for flere raphits.
Emil Kruse og Tobias Rahims ‘Tempo’ er en rendyrket UK garage-klubrapbasker. Sivas og Noah Carters ’Comfy’ har garage-tendenser, og det samme har Cheff Records’ ‘Sender mig til månen’ – hvilket måske skyldes, at Cheff-produceren Eloq har stået bag UK garage-aftener på Kødbyen-natklubben Bakken.
Og så er der selvfølgelig B.O.C-crewet. Deres ‘Wawa’ fra ‘Mere end musik’-albummet er klart garage-inspireret, og Benny Jamz – den danske rapper der nok altid har været mest tilbøjelig til at bruge engelske og jamaicanske lyde – havde også et hit med ‘Sympati’, der gør tydeligt brug af UK garage-kendetegn.
På overfladen er det måske mærkeligt, at danske rappere pludselig begynder at lege med en gammel engelsk klubgenre.
Men man skal huske, at mange af de hiphopnavne startede som ægte grimeknægte på YouTube. I begyndelsen dyrkede B.O.C den britiske genre intenst, mens Emil Kruse startede i grimeduoen Sleng.
På den måde er det jo bare et spørgsmål om at bladre historiebøgerne et enkelt kapitel længere tilbage og begynde at eksperimentere med UK garage-genren.
Der er dog nogle specifikke elementer ved UK garage, der gør, at netop denne genre bliver hevet frem fra gemmerne.
Hvorfor lige nu?
Af alle hedengangne klubgenrer (og der er mange) er det UK garage, der allerbedst fungerer i tidens krydsfelter mellem hiphop, melodiøs pop og r’n’b.
Derudover har genren altså bare en 00’er-coolness over sig, en underlig retro-futurisme, som glider lige ind i den seriøse Y2K-renæssance, der gennemsyrer popkulturen lige nu.
På den måde var det nok kun et spørgsmål om tid, før UK garage blev hipt igen.
Men det er altså ikke udelukkende et spørgsmål om nostalgi, om at hive nogle gamle plader frem fra kælderen og hugge lidt hist og pist. Det virker som om de her navne – engelske såvel som danske – er oprigtigt interesserede i at genopdage og nyfortolke genren.
De virker fascinerede af denne her genre, der indkapsler lyden af dengang, alting var lidt nemmere, fremtiden var lys, champagnen var lidt billigere, og man ikke behøvede at føle klimaskam over at købe dyrt designertøj.
Man kan måske ikke spole tiden tilbage ved at genopdage UK garage – men nogle gange kan man altså komme ret tæt på.