Banger-orgie på Roskilde Festival: Jeg skulle aldrig have tvivlet på Kendrick Lamar

De seneste par dage har jeg taget mig selv i overveje, om Kendrick Lamar overhovedet er en god festivalbooking i 2023.

Misforstå mig ikke: Compton-rapperen er en fænomenal liveperformer. Det beviste han igen-igen, da han så sent som i efteråret gæstede København med et konceptuelt kunstværk af en koncert, der stedvist mindede mere om en teaterforestilling.

I Royal Arena var Kendrick fantastisk. Så hvorfor tvivlede jeg på ham på Roskilde?

Fordi en festivaloptræden er noget andet end det. Det er ikke balletdansere og bugtalerdukker. Ikke gigantiske glasbure som det, rapperen lod sig indespærre i under sit seneste danmarksvisit. Orange Scene kalder på noget langt mere nedbarberet. Noget mere råt.

Og det var heldigvis lige præcis, hvad Kendrick onsdag aften leverede.

Hans Roskilde-koncert var på mange måder den diametrale modsætning af det stykke overrumplende performanceart, han leverede i Royal Arena. En god, gammeldags hiphopkoncert, der vragede store dele af hans seneste dobbeltalbum til fordel for et gedigent banger-orgie.

Modsat koncerten i Royal Arena fik vi ingen klaverbåren ‘Crown’ eller indfølt ‘Father Time’. Til gengæld fik vi en om muligt endnu mere funket udgave af ‘King Kunta’ og monsterhittet ‘Humble’ forklædt som et rockbrag.

(For år tilbage gik der rygter om, at Kendrick ville udgive et rockalbum. Efter den her koncert håber jeg, at det en dag bliver tilfældet.)

Kendrick havde tydeligvis gravet dybt i diskografien for at sikre, at koncerten blev en uophørlig hitparade. Faktisk så dybt, at sætlisten også talte hans eminente gæstevers på Pusha T’s ‘Nosetalgia’ og The Weekend-samarbejdet ‘Sidewalks’.

Det var en overraskende crowdpleasende affære for den ellers så kompromisløse rapper. Hans optræden var ikke et kunstnerisk statement, men en løssluppen back-to-basics-koncert, hvis fornemste opgave var at opildne publikum.

Energien hos dagens hovedperson var også stik modsat den avantgarde-alvorlighed, han lagde for dagen i Royal Arena. Han holdt selvfølgelig sine vante kunstpauser mellem numrene, men han var tydeligvis kommet for at starte en fest.

Stedvist skinnede de konceptuelle tendenser igennem, som da et væld Kendrick-kloner pludselig kom på scenen for at stepdanse til ‘Swimming Pools (Drank)’. Eller da han under ‘Money Trees’ fik selskab af en mimer i skovmandsskjorte.

Men sådanne indspark var snarere undtagelsen end reglen. Det meste af tiden var Kendrick alene på scenen. Ingen gimmicks, bare bangers.

Det viste sig at være den helt rigtige opskrift på en Roskilde-koncert. Moshpit-vanviddet brød løs under ‘Maad City’, og ‘Alright’ udgjorde rent faktisk det forløsende klimaks, som det aldrig blev i Royal Arena, hvor Black Lives Matter-slagsangen druknede i det højtragende sceneshow.

På Roskilde Festival brugte Kendrick i stedet mere klassiske koncertkneb: Dunkende stroboskoplys under ‘Backseat Freestyle’. Årets hidtil vildeste fyrværkerishow, der skød op omkring ham under både åbneren ‘N95’ og lukkeren ‘Savior’.

»The cat is out the bag, I am not your savior«, rapper Kendrick på sidstnævnte nummer. Men i øjeblikket føltes han guddommelig.

Jeg skulle aldrig have tvivlet på Kendrick Lamar.