Efter et 2019, hvor vi ventede tålmodigt, men forgæves på nyt fra Kendrick Lamar, tyder alt på, at 2020 bliver året, hvor han sætter sit femte album i verden. Rygtebålet, der efterhånden brænder på autopilot, har dog med et par vægtige tweets over weekenden fået en dosis ny benzin.
Bill Werde, der er tidligere editorial director og nuværende skribent for Billboard, tweetede nemlig forleden, at han fra flere venner har hørt, at Kendrick Lamars nye album er færdigindspillet – og at det trækker på mere rockinspiration end førhen.
»Er I interesserede i at vide, at jeg hører fra flere forskellige venner, at indspilningen af det nye album måske endelig er færdig? Og at han trækker mere rocklyd ind denne gang?« lød det fra Werde via Twitter.
Werde har dog nok kunnet fornemme, at hans tweet lynhurtigt fik måske lige lovligt meget opmærksomhed, så han pointerede med et opfølgende tweet, at »bare fordi indspilningerne havde nået et punkt, hvor folk mener, det måske er færdigt – album ryger tilbage i studiet hele tiden efter dette punkt, og af en million forskellige årsager«.
Det kunne dog alligevel godt tyde på, vi nærmer os en release i løbet af det næste halvår, idet Kendrick allerede i november annoncerede en række koncerter på en håndfuld sommerfestivaler.
Did anyone not named Beyonce release better, more meaningful back-to-back albums last decade than Kendrick Lamar? Are you interested to know that I hear from several friends that recording on the new album may finally be done? And that he’s pulling in more rock sounds this time?
— Bill Werde (@bwerde) January 11, 2020
Also, just to be clear, just because recording had hit a point where folks believe it may be finished — albums go back to the studio all the time after this point, and for a million different reasons.
— Bill Werde (@bwerde) January 11, 2020