Debbie Sings på Roskilde Festival: De sidste ti minutter var lige ved at ødelægge en noget nær perfekt hyperpop-koncert

Der findes uheldige overlap, og så findes der slet og ret utaknemmelige pladser i tidsplanen.

Onsdag aften var det danske vanvidsprojekt Debbie Sings endt på sidstnævnte – som det eneste navn, der lå lige oveni et af dette års helt store sværvægtere, Kendrick Lamar.

Men hvis der er én ting, Debbie Sings ikke gør, så er det at lade sig kue af noget så trivielt som programplaceringer.

For Debbie sparks, struts, shreds, slaps og selvfølgelig slays, som der stod skrevet på skærmen bag Sophia Hages skikkelse ved dj-pulten, inden en sand hyperpop-tour de force tog sin begyndelse på Apollo-scenen.

En sirene varslede, at noget vildt var i vente, men bedst som man troede, Debbie Sings lagde ’hårdt’ ud, brød hun det ildevarslende underlæg med en uventet og forløsende durakkord akkompagneret af en så afgrundsdyb bas, at det fra start kunne mærkes helt ind under huden.

Det varslede en koncert, som ikke bare var vild og fandenivoldsk – det var den også – men som lød godt.

Noget som ikke nødvendigvis er givet i et musikalsk og æstetisk univers, hvor det af og til virker, som om alle impulsive strøtanker vinder.

Således spænede Debbie Sings rundt på scenen i pendulfart mellem dj-pulten og den intense hoppefest på frontscenen flankeret af fire dansere, der begav sig ud i en så hæsblæsende koreografi til ’Satanize Me’, at hele publikum var klar til at overgive sig til djævlen efterfølgende. 

Der var dømt øjeblikkelig sved på dansepanden, høj puls i brystet og flimrende billeder af cowboys med vaskebræt, vilde heste i fuld galop og dansende frømænd for øjnene. En sanselig overdosis, der blev flankeret af sange, som country-influerede ’Wish Upon A Star’ og den overraskende romantiske ’U’.

Og så er det jo efterhånden ikke en koncert på Roskilde Festival 2023 uden en gæstevisit, som her kom i form af First Hate-sanger Anton Falck Gansted, der gav den som autotunet slangedanser på ’Vampire Boy’. Det understregede blot, at verden har brug for flere Debbie Sings-remixes.  

Da feel-good hymnen ’F My Tears Away’ lød over højtalerne var publikum i ekstase – og netop her var det perfekte øjeblik til at afslutte en på alle tænkelige måder overlegen koncert.

I stedet sendte Debbie Sings sin guitarist og dansere af scenen og inviterede sin »gode ven« DJ G2G på scenen, til hvad der vel bedst kan beskrives som et megamix af dubstep, techno og hardstyle.

Det var bestemt vildt og festligt, men kom også på et underligt afkoblet tidspunkt i koncerten, som mest af alt virkede som en lukket vennefest mellem de to dj’s.

Og så endte det faktisk også med at være DJ G2G, der fik det sidste »Tak for i år Roskilde«-råb, da koncerten var slut.

Ærgerligt for en koncert, der ellers på alle andre tænkelige måder tilhørte Debbie Sings.