Nu er det på tide at gribe overstregningstuschen og markere alt, man har lyst til at se på årets Roskilde. Som altid skal man dog træffe nogle hårde beslutninger.
Kan man nå det hele? (nej) Går man uundgåeligt glip af noget fedt? (ja) Og kan man vide sig helt sikker på, at man har sammensat sit personlige program ordentligt, før man står midt i festivalstemningen? (sandsynligvis ikke)
Men man kan forberede sig så godt, man kan. Vi har derfor samlet nogle af de værste overlap her, og vi forsøger at tage stilling til, hvordan man skal vælge og vrage. Men i sidste ende er valget selvfølgelig op til den individuelle festivalgænger.
Til sidst i artiklen gennemgår vi også de største overraskelser i spilleplanen – for der er bestemt et par stykker af dem.
Onsdag
Rema, Arena, 20.45 / Billy Woods, Eos, 21.30 / Kendrick Lamar, Orange, 22.00 / Debbie Sings, Apollo, 22.00
Her er nogle af tidens mest definerende navne inden for deres respektive genrer sat op mod hinanden.
Vil man se Rema, her mens hans dansable afrobeats er ved at tage verden med storm? Eller vil man se verdens største hiphopsensation gentage succesen fra sin tæt på perfekte Royal Arena-koncert?
Eller skal det mon være den danske hardcore-hyperpopper Debbie Sings, der smadrer genrer sammen på en måde, ingen anden dansk kunstner gør lige nu?
Som om programmet ikke er tætpakket nok, så har Roskilde gjort undergrundsrapperen Billy Woods en gigantisk bjørnetjeneste. Mon ikke mange fans af Woods’ abstrakte og dystre konceptalbum vil prioritere Kendrick Lamar samtidig?
Men hey, hvis man vil se både Woods og Kendrick, kan man bare se Woods optræde som en del af duoen Armand Hammer 20.45.
Brimheim, Avalon, 23.30 / Queens of the Stone Age, Arena, 23.45
Rockfolket bliver delt over midten til første hoveddags afslutning.
Skal det være tung ørkenrock fra veteranerne i Queens of the Stone Age, eller skal det være emotionelt spraglet indierock fra dansk-færøske Brimheim?
Torsdag
Sudan Archives, Avalon, 17.30 / Denzel Curry, Arena, 18.15 / Indigo De Souza, Gaia, 18.30
Sudan Archives er egentlig et must-see efter sidste års fantastiske ‘Natural Brown Prom Queen’. Men når hun er placeret samtidig med moshpit-kongen Denzel Curry, er det noget sværere, især oven på Currys Vega-triumf sidste år.
Fordelen ved at vælge Sudan Archives er dog, at man nok kan nå det meste af Indigo De Souzas intime depressionsrock.
070 Shake, Apollo, 20.00 / Rina Sawayama, Arena, 20.45
Denne er svær. Dunkel, hiphoppet emo-electropop med en totalt idiosynkratisk lyd eller primetime-popfest med stort sceneshow og godt med bombast?
Det må komme an på humøret på dagen – og hvorvidt man allerede har set de to kunstnere, der jo begge gæstede Danmark sidste år.
Hudson Mohawke, Apollo, 22.00 / Lil Nas X, Orange, 22.15
Skæv elektronisk dansefest med tunge beats eller befriende queer poprap? Et barometer kunne være, hvorvidt man synes ‘Cbat’ eller ‘Old Town Road’ er det fedeste meme.
Fredag
Japanese Breakfast, Arena, 18.15 / Jockstrap, Gaia, 18.30
Den her er jo decideret ond. Hvad har fans af finurlig, alternativ popmusik gjort mod jer, Roskilde? Skal man tage det lette valg og nyde Japanese Breakfasts melodiøse historiefortælling, eller skal man gå med det frække nye navn i klassen og høre Jockstrap?
Yaya Bey, Eos, 19.00 / Kesi, Orange, 19.30 / D-Block Europe, Arena, 20.30
Yaya Bey er en af moderne r’n’b’s allerdygtigste stemmer. Men omvendt medbringer Kesi formentlig et gæsteshow af en kaliber, man sjældent ser. Måske man kan nå lidt af begge?
Desuden er det da synd, at Kesi ender med at overlappe med starten af den engelske hiphopduo D-Block Europe. Man skulle da tro, at der er en del fælles fans mellem de to.
Glorilla, Eos, 22.00 / Blur, Orange, 22.30 / Rosalía, Arena, 23.15
Man kan godt nå både Glorillas fandenivoldske trapfest og hovednavnet Rosalías avantgardistiske post-flamenco-electropop i deres helhed.
Problemet er bare, at britpoplegenderne i Blur samtidig skal give hvad der nok bliver årets mest generationssamlende koncert. Skal man gå med fremtiden eller med nostalgien?
Lørdag:
Black Country, New Road, Arena, 15.15 / Weyes Blood, Avalon
Indiefans på hele Dyrskuepladsen må være i syv sind.
Weyes Blood er det sikre valg med sin altid fortryllende barokpop. Men det mere vovede er artrockerne i Black Country, New Road, der aldrig har været i Danmark, og som nu skal vise deres værd uden deres gribende frontmand, der ellers var så stor en årsag til at sidste års ‘Ants From Up There’ blev en verdensomspændende succes.
Caroline Polachek, Arena, 17.30 / Afskum, Eos, 17.30 / Whitney, Avalon 18.15
Caroline Polachek vender tilbage med romantisk popmusik lige i hælene på en seksstjernet Vega-koncert. Afskum gør klar til at slippe hæmningerne, nu hvor hans musik endelig er ude i verden. Og Whitney giver mulighed for en rigtig behagelig indledning på din aften med blid, melodiøs sangskrivning.
Spørgsmålet lyder i sidste ende: Vil du danse, vil du moshe, eller vil du vugge stille og roligt, når vi rammer sidstedagens første aftentime?
Perturbator, Apollo, 00.00 / Big Freedia, Eos, 00.30 / Ukendt Kunstner, Arena, 01.00 / First Hate, Gaia 01.15 / Two Shell, Apollo 02.00
Det allersværeste spørgsmål i år er, hvordan man vil lukke årets festival. Masserne afslutter nok med Lizzo på Orange kl. 23.00, men der er nok med fest derefter, hvis du ikke kan få slukket koncerttørsten.
Perturbator og Two Shell på Apollo ligner i min optik det perfekte one-two-punch på en afslutning: Først er der tunge storbysynths og pulserende trommer, dernæst uforudsigelige drops og forvrængede samples.
Men dunkende synthpop med First Hate på Gaia kan altså også være en virkelig potent måde at afslutte det hele, og det samme gælder den queer dansefest, som bounce-dronningen Big Freedia skal levere på Apollo.
Og så er der selvfølgelig den store sene comeback-fest med Ukendt Kunstner klokken 1 på Arena.
Overraskelser
Størstedelen af scenefordelingen var annonceret i forvejen, så der er ikke nær så mange overraskelser, som der plejer at være. Spilletiderne kan dog være lidt forbavsende, og der er også en håndfuld andre overraskelser imellem.
Vækstlagsprogrammet har ingen genreopdelinger på scenerne. I gamle dage var de rockede og organiske opvarmningsnavne på Rising, og de hiphoppede og elektroniske var på Countdown. Den slags skel er der ikke på Eos og Gaia i opvarmningsdagene, men det lader dog til at navnene på Gaia over en bred kam er lidt mere veletablerede end dem på Eos.
Fever Ray spiller allerede klokken 18.00 på Arena. Deres to seneste Roskilde-koncerter var også på Arena, men dengang var det natteseancer. De sene timer egner sig også umiddelbart bedre til Karin Dreijers teatralske syretrips, så det er et spændende valg at lade dem åbne scenen i stedet.
Latto spiller allerede klokken 14.00. Kan man overhovedet udløse sin indre big booty ho så tidligt på dagen? Det virker som en fejlplacering.
Prisma har fået lov til at spille torsdagens afsluttende Avalon-koncert. Det er et vovet valg, når de jo end ikke har et album ude endnu. Men alle, der har set den harmoniserende og tempofyldte rockduo live ved, at de er i stand til at klare opgaven – især hvis man så deres Rising-koncert sidste år.
Japanese Breakfast var oprindeligt annonceret til Avalon. Nu er Michelle Zauners indiepopgruppe rykket helt op til Arena, relativt tæt på primetime. Men mon ikke hun har fanskaren og materialet til at kunne håndtere det?
Christine and the Queens har faktisk længe været annonceret til en natkoncert på Orange, så det er egentlig ikke en overraskelse. Men vi vil alligvel gerne sige, at vi tvivler alvorligt på, at han kan tiltrække et stort nok publikum. Så stor er han altså ikke. Hans næste spillestedskoncert i Danmark bliver trods alt ikke større end Store Vega. Han ville nok være bedre tjent med en Arena-koncert ligesom i 2019.
Black Country, New Road er blevet annonceret sammen med årets tidsplan. Det er en kærkommen men vovet booking. Dette er deres første turné uden deres forsanger Isaac Wood, og det er også deres første gang i Danmark. Og er Arena måske ikke lidt stor til et så nichet projekt?