Hudson Mohawke-sang går viralt af de helt forkerte årsager

Hudson Mohawke-sang går viralt af de helt forkerte årsager
Hudson Mohawke. (Foto: Marc Grimwade/Getty Images)

Vi klokker alle sammen i det på et eller andet tidspunkt. Men hvor nogle af os holder det for os selv, vælger andre at dele ud af deres pinlige eskapader.

Således har en anonym Reddit-bruger afsløret en af de mere kiksede seancer, du kommer til at læse om i denne uge, hvilket nu har fået både ham selv og Hudson Mohawkes nummer ‘Cbat’ til at gå viralt.

Det hele startede på Reddits populære Today I Fucked Up-forum, hvor den 25-årige mand forklarede, hvordan han havde læst, at musik kunne forbedre rytmen, når man skulle hygge sig med sin partner i sengen.

Og da han tilsyneladende var villig til at gøre alt for at forbedre sexlivet med sin kæreste, gik han altså godt i gang med at opdatere sin playliste.

Det førte ham til Hudson Mohawkes sang fra 2011, hvilket jo egentlig lyder ganske uskyldigt – hvis altså du ikke kender til nummeret og derfor ikke øjeblikkeligt tænker »Åh, nej«.

Her er nemlig ikke tale om en romantisk sang som Marvin Gayes ‘Let’s Get It On’, der nemt og elegant sikrer den erotiske stemning i soveværelset.

Der er derimod tale om noget helt andet.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som den uheldige Reddit-bruger skriver, var det ikke ligefrem et hit hos hans kæreste (man forstår hende måske godt), og som om dét ikke var nok, bliver det hele nu udbasuneret på sociale medier, der slet ikke kan håndtere situationen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I det mindste lader det til, at den 25-årige mand – sammen med store dele af sociale medier – kan se det sjove i valget af sexsang, for TIFU-forummet er trods alt kendt for, at indrømmelserne kommer frivilligt og med en vis selverkendelse fra brugeren selv.

Det er vist også nødvendigt med den mængde videoer, som lige nu oversvømmer TikTok. Mon ikke ‘Cbat’ bliver et af de mest brugte lydklip på platformen den kommende tid?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af