Kim Petras har lige udgivet en version af Anne Linnets ‘Tusind stykker’

Kim Petras har lige udgivet en version af Anne Linnets ‘Tusind stykker’
Kim Petras. (Foto: Luke Gilford)

Kim Petras har netop udgivet sit debutalbum, ‘Feed the Beast’. Udgivelsen kommer efter et år, hvor den tyske popstjerne blandt andet har hittet stort med Sam Smith-samarbejdet ‘Unholy’, som hun også vandt en Grammy for.

Men når man hører det nye album, og når til dets fjerde sang, venter der noget af en overraskelse for danske lyttere.

Nummeret ‘Thousand Pieces’ er nemlig intet mindre end en nyfortolkning af Anne Linnets ‘Tusind stykker’ fra 1988. Petras har også spillet sangen live hos Today.

Hvordan i alverden har den her internationale popstjerne mon fundet frem til Linnet-klassikeren? Det giver nummerets producere måske et lille hint om.

‘Thousand Pieces’ er nemlig blandt andet skabt af den svenske superproducer Max Martin. Og ‘Thousand Pieces’ er også et velkendt stykke musik i Sverige, blandt andet takket være et cover af Björn Afzelius.

Så måske er det via denne svenske forbindelse, at vi nu har fået en engelsksproget version af ‘Tusind stykker’ på en af årets store internationale popudgivelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af