Tilbage i maj udgav Tessa endelig sit længe ventede debutalbum, ‘Tessas hævn‘.
Nu er den udgivelse udkommet i en deluxe-version med hele fire nye sange, og det hele har fået den fantastiske titel ‘Tessas hævn – igen bitch’.
Især ét af de nye numre er ret opsigtsvækkende. Nemlig sangen ‘Hvor som helst’, der sampler ‘Hvor som helst – når som helst’ af Sukkerchok, der var titelsangen til ‘Paradise Hotel’.
På Instagram har Tessa også udgivet en kort video til sangen, der netop refererer til ‘Paradise Hotel’.
Tessa bruger store dele af Sukkerchoks oprindelige omkvæd, men gør det hele en del mere sexet.
»Jeg har altid elsket Sukkerchoks ‘Hvor som helst’«, skriver Tessa på Instagram. »Derfor ville jeg lave min egen. And I do what I want, hvor som helst når som helst«.