Husker du beefen mellem Cardi B og Nicki Minaj? Den har efterhånden nogle år på bagen, og involverede i sin tid alt fra verbale svinere til deciderede slagsmål.
Den seneste tid har man ikke hørt megen til de to rapperes konflikt, men den har vist stadig simret. De er ikke bedste venner, og bliver det næppe foreløbig.
For nu lader det til, deres ægtemænd er trådt ind i kampen.
Konflikten mellem de to rapperes mænd lader til at være startet i sidste uge, efter Cardi Bs mand, Offset, angiveligt skulle have gjort grin med en bekendt af Nicki Minajs ægtemand, Kenneth Petty, i en Instagram-besked.
Det skulle dog, ifølge hiphop-personligheden Akademiks, være sket som svar på en provokation fra Kenneth Petty.
Petty og hans hold knap så glade for Offsets reaktion.
Så de tog et par dage efter til gaderne i New York for at finde et hotel, som Offset og Cardi B angiveligt overnattede på.
»Offset, hvor er du henne?«, hører man Kenneth Pettys ven sige i et videoklip fra episoden. »Vi står udenfor«, hører man derefter Petty sige.
Siden har Pettys eftersøgen fået Offset til at reagere.
Men nok ikke på den måde, Petty ønskede.
»Jeg er på vej ud af et privatfly«, lyder det i en video fra en grinende Offset. »Hvad fuck snakker de om? Vi hopper ud af jetfly, mens de snakker om at stå ‘udenfor’. Ekstremt broke!«.