Anja Pil Overby kender flere danske musikstjerner end dig. Flere end de fleste af os, faktisk.
Hun har som journalist og redaktør stået bag en lang række – ja, næsten samtlige – af DR’s musikdokumentarer, der følger landets mest markante musikere.
Hun stod bag kameraet, da Mø fik sit store gennembrud, og da Ukendt Kunster gik fra hinanden. Da Tessa spillede sin første Roskilde-koncert, og da Jada gik ned med stress.
En af dem, Anja Pil Overby har fulgt mest indgående, er Oliver Kesi. Hun har skildret ham, siden han som 22-årig brød igennem med numre som ’Søvnløs’ og ’Dumme penge’, og da han som 25-årig cementerede sin stjernestatus med ’Mamacita’ og ‘Følelsen’.
Og nu igen som 30-årig, da han tidligere i år endelig fik chancen for at spille på Orange Scene.
Den nye dokumentar ‘Kesi 30 år’ har premiere på DR den 13. oktober. Op til udgivelsen har vi snakket med dokumentaristen om at komme helt tæt på nogle af landets største musikere.
Du har en lang række produktioner på cv’et. Hvad leder du efter, når du skal lave en god musikdokumentar?
»Jeg synes altid, jeg leder efter personer, der har en historie, som kan betyde noget for andre mennesker. Jeg elsker musik og kan se alle mulige historier i forskellige bands, men jeg leder også efter dem, der kan række ud over musikken«.
»Historier, hvor hovedpersonen også har gang i en udvikling på et andet plan. Hvor det handler om venskab, kærlighed, social arv, ambitioner, identitet eller om at blive voksen«.
Er der nogen af dine dokumentarer, du synes, der står ekstra stærkt på det parameter?
»‘Tessas hævn’. Hendes historie var … altså, den var virkelig voldsom. Den handlede i lige så høj grad om krænkelser, opvækst, om at være forsømt og om at ville noget andet med sit liv. Hun havde en stålvilje og sagde helt fra starten, at hun ville gøre det for at ændre noget hos andre mennesker. Hun ville ikke være et offer«.
Hvordan startede samarbejdet med hende?
»Vi sad i et mødelokale i DR Byen. Tessa så anderledes ud dengang. Hun sad i et lyserødt joggingsæt og var helt benovet. På det møde fortalte hun sin historie. Og så gav vi et håndtryk på, at hvis jeg kæmpede for at få dokumentaren igennem, så ville hun også fortælle mig det hele«.
»Da vi filmede det, havde jeg hele tiden et kamera derhjemme. Hun og jeg havde også hinanden over sms. Hvis der skete noget, kunne jeg rykke ud med det samme«.
Du følger artisterne i både op- og nedture. Blandt andet Ukendt Kunstner i ’Vi var Ukendt Kunstner’. Hvordan kom det op at stå?
»Jeg var på Smukfest for at arbejde på et andet projekt. Så møder jeg Jens (Ole McCoy, red.) og Hans (Philip, red.) på en bar. Og så siger de: ‘Anja, vi har noget, vi skal sige til dig. Vi stopper med at lave musik’«.
»Det var svært og mærkeligt for mig. For i det øjeblik var jeg jo bare en fan, som fik at vide, at et af hendes favoritbands gik i opløsning. Men de var smilende og lettede over at have taget en beslutning«.
Der er tidspunkter i dine dokumentarer, hvor artisterne er meget sårbare. Hvordan er det? Jeg tænker især på ’Jada – lillebitte kæmpestor’.
»Vi begyndte at filme Jada, og alt gik godt. Men så havde hun en koncert på Roskilde Festival – som i øvrigt var fantastisk – hvor hun bagefter pludselig var helt slukket. Det var pudsigt, for det var ikke en historie om stress, vi gik efter. Men det blev det«.
»Jada overraskede mig i det hele taget. Hun overraskede mig med, hvor elskelig og i kontakt med sig selv, hun var. Hun gik op i at vaske sine gulve med lud og sidde i strikkede sokker og se ‘Rejseholdet’. Det brød med den polerede og selviscenesættende fortælling, vi har hørt om popstjerner – om Justin Bieber, Beyoncé, Taylor Swift og så videre«.
Du er aktuel med den tredje dokumentar i serien om Kesi, der har fulgt ham i aldrene af 22, 25 og nu 30 år. Hvornår mødte du ham første gang?
»Jeg mødte ham, da jeg filmede Ukendt Kunstner i serien ’Nyt blod’. Jeg tror, Oliver arbejdede i en Wood Wood-butik dengang. Så var han venner med Hans og Jens og tog med dem på turné«.
»I løbet af alle ventetiderne sad jeg ofte ved siden af Oliver. Den første samtale, jeg har med ham, er til Smukfest, hvor han siger: ‘Hvorfor fuck er du her egentlig hele tiden? Hvor gammel er du?’. Så svarer jeg ham, at jeg er 38, og det fattede han ikke. Han var i chok over, at man kunne være så gammel og stadig gide at følge med på den måde, jeg gjorde«.
»Han sagde: ‘Jeg vil hellere dø end at være så gammel’ – og jeg elskede ham for det«.
Hvordan er det at filme ham?
»Han filmer godt. Han er sjov, umiddelbar og rastløs, så der sker hele tiden noget. Det er altid ham, du får, og det bliver altid sjovere, når Oliver kommer ind i et rum«.
»Men dengang var han svær at lave aftaler med. Theis (Mortensen, red.) og jeg ville tage hjem til Oliver, så ville han åbne døren for os og så bare gå ind og sove i to timer, fordi han havde været i byen. Så sad vi bare ude i hans køkken og ventede på, han skulle vågne«.
Kunne I få det til at fungere?
»Ja, helt klart. Han er en stjerne. Men der var også udfordringer. Engang skulle han spille på Arla Food Festival foran en masse børn, men han havde været ude at feste dagen inden. Så han ville ikke have os med ud«.
»Men jeg ville gerne filme ham med tømmermænd foran nogle børn til Arla Food Festival i Kongens Have. Det var spændende. Han har en klassisk linje derfra, der lyder: ‘Du har så mange spørgsmål, jeg har så mange tømmermænd’«.
Apropos alder: Nu har Kesi ramt 30’erne. Hvordan har jeres relation udviklet sig?
»Det lyder måske underligt, men jeg tror helt generelt, jeg har kunnet spejle mig i ham. I hans rastløshed og hans trang til at skulle videre«.
»Vi har dannet mere tillid gennem årene, men han var utroligt straight fra starten. Han var gadesmart og dygtig til at læse et rum. Inden han skulle op på Orange, havde han gennemgået en række scenarier i hovedet og var klar over, hvad han skulle og ikke skulle«.
»Før i tiden var han måske upcoming og havde måske brug for det spotlys, en dokumentar kunne sætte på ham. Men han har jo som sådan ikke brug for mig længere. Så han sætter også andre grænser. Vi havde en lang snak inden denne dokumentar om, hvad vi skulle have med og ikke have med«.
»Han er blevet klogere og også mere selvstændig. Kesi er jo blevet vildt voksen. Det er fedt at se«.
‘Kesi 30 år’ kan ses på DRTV fra den 13. oktober.