Eee Gee annoncerer stor europaturné – se ny live-session

Eee Gee annoncerer stor europaturné – se ny live-session
Eee Gee. (Foto: Niklas Adrian Vindelev)

Eee Gee har haft et forrygende 2023 med blandt andet et nyt album og en koncert på Roskilde Festival, og næste år ser ud til at blive lige så driftigt.

Den danske sangskriver har nemlig netop udmeldt, at hendes allerede annoncerede nordiske forårsturné udvides med en rundrejse i resten af Europa.

Således kan Eee Gee næste år opleves i blandt andet Berlin, Barcelona og Paris, før det hele rundes af med to engelske koncerter i henholdsvis London og Manchester.

Inden hun når så langt, kommer sangskriveren også vidt omkring i Danmark. Blandt andet til Store Vega, hvor hun for nylig annoncerede en ekstrakoncert, efter den første blev udsolgt.

I forbindelse med annonceringen har Eee Gee også delt en spritny Brodie Sessions-video optaget i foyeren på Naturhistorisk Museum i København.

Se både den nye live-session samt alle datoerne for Eee Gees internationale forårsturné herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nordic Tour 2024:
22. februar: Godset, Kolding
23. februar: Platform K, Horsens
24. februar: Tapperiet, Køge
29. februar: Turbinen, Randers
1. marts: Kedelhuset, Silkeborg
2. marts: Posten, Odense
6. marts: Store Vega, København (Ekstrakoncert)
7. marts: Skraaen, Aalborg
8. marts: Train, Aarhus
9. marts: Store Vega, København (Udsolgt)
2. april: Parkteatret, Oslo
4. april: Kuudes Linja, Helsinki
6. april: Debaser, Stockholm

EU Tour 2024:
7. april: Kantine Berghain, Berlin
9. april: Chelsea, Vienna
11. april: Exil, Zurich
13. april: Laut, Barcelona
14. april: Clamores, Madrid
16. april: Boule Noire, Paris
17. april: Balzaal, Ghent
18. april: Bitterzoet, Amsterdam
19. april: Lafayette, London
20. april: Yes, Manchester

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af