Den britiske rapper Fredo kan efter sigende se frem til fem års fængsel, efter at han i slutningen af sidste år blev taget med hash i Dubai.
Det rapporterer Clash på baggrund af »flere kilder online«, der hævder, at høringen nu er afsluttet, og at dommen er afsagt.
Rapperen, hvis borgerlige navn er Marvin Bailey, blev ifølge The Sun arresteret og varetægtsfængslet under en ferie tilbage i september.
Dubai slår hårdt ned på besiddelse af narkotika, hvorfor medier som NME allerede dengang spekulerede i en potentiel fængselsstraf til rapperen.
Fredo slog igennem i slutningen af 2010’erne med blandt andet sangen ‘They Ain’t 100’ og en række features for artister som Kojo Funds og Dave.
I 2019 udgav han debutalbummet ‘Third Avenue’, der ifølge Soundvenues anmelder bød på noget af tidens hårdeste og mest kompromisløse UK-rap.