Roskilde Festival offentliggør stor musikpakke – 29 nye navne på plakaten

Roskilde Festival offentliggør stor musikpakke – 29 nye navne på plakaten
Orange Scene på Roskilde Festival. (Foto: Flemming Bo Jensen)

Så er Roskilde Festival stemplet ind i det nye år.

Danmarks største festival har i dag annonceret en omfattende musikpakke til dette års musikprogram i form af hele 29 nye navne – hvoraf flere er internationale stjerner.

Dagens annonceringer inkluderer blandt andet den kompromisløse popstjerne Doja Cat som hovednavn samt rapkometen alle taler om for tiden: Ice Spice. Begge skal spille på Orange Scene.

»Doja Cat er intet mindre end et kæmpe scoop, og hun er et af de allermest ønskede navne hos vores festivaldeltagere«, udtaler Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, via en pressemeddelelse.

»Hun er muligvis verdens mest hypede og populære rapper lige nu«.

Doja Cat. (Foto: PR)

Derudover er der også en opsigtsvækkende dansk booking blandt de nye navne. Medina får for første gang i karrieren lov til at spille på Roskilde Festival.

Dermed får Dyrskuepladsen i år besøg af både Gilli og Medina – to af landets største stjerner, der dog ikke før har været at finde på Roskilde Festivals hovedprogram.

»Medina er en del af den danske musikkanon, og mange af vores festivaldeltagere, og de musikere der brager frem lige nu, er vokset op med hende«, udtaler Anders Wahrén om Medina-bookingen via førnævnte pressemeddelelse.

Du kan læse mere om den opsigtsvækkende booking i vores interview med Roskilde Festivals programchef HER.

Medina. (Foto: PR)

Resten af dagens nye musiknavne tæller navne som J Hus, Jungle, Jane’s Addiction, Nia Archives og mange flere. Se vores favoritter blandt dagens offentliggørelser HER.

Med dagens 29 nye tilføjelser er Roskilde Festivals musikprogram nu hele 69 navne stort. Tidligere er blandt andre Foo Fighters, Skrillex og PJ Harvey blevet annonceret til sommerens festival.

Roskilde Festival 2024 finder sted fra 29. juni til 6. juli.

Her er alle dagens annonceringer:
Doja Cat (US)
Ice Spice (US)
J Hus (UK)
Jane’s Addiction (US)
Jungle (UK)
Khruangbin (US)
Brutalismus 3000 (DE)
Frank Carter & The Rattlesnakes (UK)
Lankum (IE)
Medina (DK)
Nia Archives (UK)
Amen Dunes (US)
Aysay (DK)
Better Lovers (US)
Blanco Teta (AR)
Brìghde Chaimbeul (UK)
CTM & Skjold Rambow (DK)
Deena Abdelwahed (TN)
English Teacher (UK)
Humazapas (EC)
Icekiid (DK)
Kari Faux (US)
Mabe Fratti (GT)
Marina Herlop (ES)
Pö (GH)
Slauson Malone 1 (UK)
Snõõper (US)
Valentina Magaletti (IT)
Waqwaq Kingdom (JP)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af