Taylor Swift fyldte meget i 2023. Faktisk så meget, at hele NFL blev ramt af Swift-feber, da popstjernen sidste år begyndte at date den amerikanske fodboldspiller Travis Kelce.
Søndag deltog Swift i årets Golden Globe-uddeling, og netop NFL’s besættelse af hende stod blandt andet for skud under vært Jo Koys åbningsmonolog.
»Den store forskel på Golden Globe og NFL? Til Golden Globe er der færre kameraskud af Taylor Swift«, lød det således fra komikeren.
Joken faldt imidlertid ikke i god hos popstjernen, der så mildest talt misfornøjet ud, da kameraet efterfølgende zoomede ind på hende. Se hendes reaktion herunder.
Kæresten Travis Kelce deltog ikke i prisuddelingen, da Kansas City Chiefs, som han spiller for, samme dag mødte Los Angeles Chargers i en playoffkamp.
I sidst uge trak Swift også overskrifter, da hun slog Elvis Presleys 21 år gamle rekord for antal uger med førstepladsen på Billboard-albumhitlisten for en soloartist.