En af Australiens største nye stjerner har kurs mod Danmark.
Det drejer sig om The Kid Laroi, der netop har annonceret, at han lægger vejen forbi Forum Black Box i København allerede den 7. april.
Den 20-årige musiker gæstede faktisk netop Forum Black Box så sent som i 2022, hvor han gav en næsten udsolgt koncert.
Den såkaldte ‘The First Time’-turné er opkaldt efter The Kid Larois seneste album, der udkom sidste år og talte features fra blandt andre Central Cee, Future og BTS-medlemmet Jung Kook.
Den 12 shows lange headlinerturné skydes i gang i Stockholm torsdag den 4. april, hvorefter turen går mod blandt andet Danmark og Storbritannien inden den sidste koncert i Milano den 27. april.
Billetsalget starter på den fredag den 2. februar klokken 10.00.
The Kid Laroi (AU)
7. april 2024
Forum Black Box
Billetpris: 475 kr.