En af 00’ernes helt store hitmagere kommer til Danmark til foråret. Den 8. maj besøger ingen ringere end Akon nemlig spillestedet Tap 1 i København.
I sin storhedstid var Akon ikke til at komme udenom på alverdens hitlister. Både som soloartist, hvor han stod bag hits som ‘Smack That’, ‘Lonely’, ‘Right Now (Na Na Na’) og ‘ I Wanna Love You’, men også som gæsteartist hos hundredevis af artister som Gwen Stefani, 50 Cent og David Guetta.
De seneste år har der været mere stille omkring manden med den umiskendelige vokal. Til gengæld har han vakt opsigt med planer om at bygge futuristiske byer i Afrika.
Billetsalget til koncerten starter 9. februar kl. 10.
Akon (US)
8. maj 2024
Tap 1
Billetpris: 485 kr.