2023 var et rigtig godt år for Tobias Rahim.
Det står klart, efter at Koda netop har offentliggjort top 10-listen over de mest indtjenende musiknumre fra året, der gik.
På den danske liste indtager Rahim således førstepladsen med sangen ‘Flyvende Faduma’, mens hitmageren også udgør anden-, fjerde- og sjettepladsen med henholdsvis Andreas Odbjerg-samarbejdet ‘Stor mand’, ‘Mucki Bar’ og ‘Feberdrømmer Xx Dubai’.
Netop samarbejdspartneren Odbjerg er også stærkt repræsenteret på listen. Udover at dele andenpladsen med Rahim snupper han nemlig også tredjepladsen med sangen ‘Hjem fra fabrikken’.
»Det har været nogle ekstraordinære år for dansk musik og for de danske sangskrivere og artister. To af de mest lysende eksempler på den succes er Tobias Rahim og Andreas Odbjerg, som med hver deres unikke sangskriverudtryk har domineret samtlige platforme, hvor musik høres og opleves«, lyder det i en pressemeddelese fra Loui Törnqvist, der er forperson i Koda.
Foreningen har desuden delt top 10-listen over de numre, der er skabt eller medskabt af mindst ét Koda-medlem, som har indtjent mest i udlandet.
Her indtages førstepladsen af Aqua, hvis sang ‘Barbie Girl’ sidste år fik en genopblomstring i forbindelse med sidste års ‘Barbie’-film, mens gamle kendinge som Lukas Grahams ‘7 Years’ og Junior Seniors ‘Move Your Feet’ ligger lunt i svinget.
Se hitlisterne for både ind- og udland herunder.
Koda Hitlisten 2023 – Danmark:
1. Tobias Rahim ‘Flyvende Faduma’
2. Tobias Rahim feat. Andreas Odbjerg ‘Stor mand’
3. Andreas Odbjerg ‘Hjem fra fabrikken’
4. Tobias Rahim ‘Mucki Bar’
5. The Minds of 99 ‘Under din sne’
6. Tobias Rahim ‘Feberdrømmer Xx Dubai’
7. Ida Laurberg ‘Terrier’
8. Jada ‘Don’t Say My Name And Forget It Again’
9. Jonah Blacksmith ‘House On Fire’
10. Blæst ‘Juice’
Koda Hitlisten 2023 – Udland:
1. Aqua ‘Barbie Girl’
2. Lukas Graham ‘7 Years’
3. Nathan Dawe feat. Ella Henderson ’21 Reasons’
4. Junior Senior ‘Move Your Feat’
5. Volbeat ‘Shotgun Blues’
6. Kendrick Lamar ‘Bitch, Don’t Kill My Vibe’
7. Volbeat ‘Still Counting’
8. Rune ‘Calabria’
9. Black Eyed Peas, Shakira & David Guetta ‘Don’t You Worry’
10. Jamelia ‘Superstar’